Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

skibe, at der paa dette Grundlag kunde opstaa en særlig Industri, der i væsentlig Grad skulde være baseret paa Udlandet. Jeg pointerer Udtrykket »væsentlig«, thi man har efter min Mening set lidt for stærkt derpaa og har været for ængstelig for, at Varer, forarbejdede i Frihavnen, skulde gaa ind i Indlandet. Jeg tror, at det hurtigt vil vise sig i Praxis, at Ængstelsen er overflødig. Man har endogsaa hellere villet støtte Ud- landets Industri fremfor de Anlæg, der blive i Frihavnen, men det er dog en Misforstaaelse. Det er ikke min Sag, og jeg har strax, da jeg blev opfordret til at tale om Frihavnen, reserveret mig imod at sige noget egentlig Positivt om en Frihavnsindustri. Jeg tror, at det er yderst vanskeligt, ja næsten umuligt at sige Noget derom i Øjeblikket. Man vil næppe gaa til at anlægge store kostbare Fabriker dér, thi ved en Virksomhed, der er baseret paa Export til Udlandet, vil man altid løbe den Fare, at de Chancer, man har, af- skæres, naar det vedkommende Udland forandrer sin Told- lov; thi derved afskæres ofte den Mulighed for Export, som er tilstede. Vi have saaledes i en Række af Aar set, hvor- ledes den ene Chance efter den anden er bleven afskaaren for os, man begrænser sig mere og mere og lukker for sig, og ethvert saadant Skridt, der gjøres, er naturligvis et Slag imod, hvad der maa forstaas ved en virkelig Frihavnsindustri. Imidlertid have vi mange Gange set, hvilken Bølgebevægelse der er; den Slags Spørgsmaal gaa som i Bølgegang op og ned, og der kan vel igjen indtræde Forandringer deri. Men selv om der ikke paa de store Omraader kan paavises Noget, kan der findes mindre Omraader, paa hvilke der kan bydes en eller anden Chance, som man kan gribe. Hvad der er givet, er, at Frihavnen aabner en Mulighed. Ved Frihavnsanlæget og:"det Terræn, der er udlagt, er der i Virkelighed ikke gjort Andet, end hvad der vedrører det rent Merkantile, men der er re- serveret et Areal for dem, der nu eller senere kunne faa en Ide, der lader sig gjennemføre derude. Hvorvidt det vil komme, kan vanskeligt siges. Jeg tvivler ikke om, at der vil komme Noget, men om det vil blive noget Stort, er et andet Spørgsmaal. Ved at vente er der ikke noget Tab, thi Pladsen kan altid benyttes, og der maa være en Reserve-