Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
i6s at tage Hensyn til Bolværket paa den østlige Side af Øst- molen, som kommer til at ligge i Told-Indlandet. Udenfor Havnen er der lagt en Bølgebryder for at gjøre Indsejlingen saa bekvem som muligt og for at faa Vandet i det store Bassin saa roligt som muligt. Denne Bølgebryder, som de Herrer sikkert ville have stor Interesse af at se i Eftermiddag, lægges af hule Betonblokke af Dimensioner io X io X 8 Fod, og som hver veje 72,000 Pund. Ude mellem »Lynetten« og »Trekroner« bliver der lagt en Bølgebryder, en Pæle række med Stendossering paa begge Sider. Til det egentlige Frihavnsanlæg knytter sig ifølge Frihavns- loven, hvad jeg vil kalde Lystanlæget. Det er naturligt, at Kjø- benhavnerne frygtede for, at de ved de store Anlæg derude skulde blive berøvede det store Gode, som de have i den smukke Promenade, at Langelinie skulde falde bort. Vi skulle jo her ganske vist behandle industrielle Spørgsmaal, men desuagtet og uagtet Tiden er noget langt fremrykket, kan jeg dog ønske at berøre dette Lystanlæg lidt, da det i alt Fald for Kjøbenhavnerne spiller en meget stor Rolle. Frygten for at blive berøvede den smukke Langelinie, som Kjøbenhavnerne have, er ugrundet. Lystanlæget begynder ved den nuværende Langelinie og knytter sig til den lille Lysthavn, som er beregnet for Ro- og Sejlsporten. Af Hen- syn til de mindre Fartøjer er Højden af Bolværket, der er 1300 Fod langt, her kun sat til 3 Fod over dagligt Vande, medens den ellers overalt er 7 Fod; Vanddybden er 17 Fod. Naar man kommer fra Byen, vil Hovedadgangen til Lange- linie blive fra Bredgade, og Vejen føres ad en Vej, der stiger jævnt saaledes op, at den kommer i Højde med Spidsen af den nuværende Bastion paa Kastelsvolden, og derefter føres ned, saaledes at Jærnbanetrafiken kan foregaa under- neden den og der ingen Niveauoverskjæring bliver. Man har været bange for denne Stigning af Vejen, men Stig- ningen bliver ikke paa noget Punkt stærkere end Gadens Stigning er i Vimmelskaftet og Nygade og ikke saa stærkt som i Frederiksberg Allée. Fra den nuværende Langelinie vil,Vejen og Terrænet hæve sig, saaledes at der øst for Bun- den af Lysthavnen vil være 18 Fod over dagligt Vande