Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
i8) tagelse, at den kom fra Marseille. Hvis Loven blev indskræn- ket til at bestemme, at man ikke paa en dansk Vare maatte sætte fremmed Firmanavn, men at man f. Ex. skulde sætte: Marseillesæbe lavet af den eller den danske Fabrikant, var dermed enhver rimelig Fordring tilfredsstillet. Men naar. vi her i Danmark sælger Noget, der hedder Løvetand, saa ved enhver Husmoder — og Fabrikanten har maaske bekendt- gjort det i »Berlingske Tidende« — at den er lavet af Ci- korierod, og saa maatte det være Betryggelse nok. Saaledes var der en Mængde Varer, der havde urigtige Betegnelser, men der var dog ikke Nogen, der ansaa det for et Falsum. Fabrikanten lavede dem under det Navn, fordi de forlangtes under det. Taleren troede derfor, det vilde være betænke- ligt at faa en saadan Lov. Det var klart, at den maatte medføre en uhyre Mængde Vanskeligheder for mange Fabri- kanter. 1 aleren ansaa det ganske vist for Bedrageri at sætte udenlandske Firmanavne paa sine danske Varer, men han kunde aldrig tro, at der kunde være noget urigtigt i, at en Tæppefabrikant, der fabrikerede Tæpper efter Brysselerme- thoden, solgte dem som Brysselertæpper — han kunde jo saa godt tilføje: fabrikerede her i Danmark. Taleren kunde ikke se, at Publikum led nogen Skade derved, at det fore- ti ak Tæpper, vævede i Danmark, fremfor Tæpper vævede i Bryssel. Man kunde jo ikke her komme ind paa at lave Ændringer til Loven, men han vilde kun udtale en Frygt foi, at Loven skulde faa en langt vidererækkende skadelig Indflydelse paa mange af Landets Virksomheder, og han vilde derfor fraraade at give Loven for stor Tilslutning. Indlederen kunde være Kjøbmand Heerfordt særdeles tak- nemmelig for hans Udtalelser, der, som det forekom ham, i alt væsentligt støttede den Hovedbetragtning, han havde gjort gjældende. Naar han havde villet indskrænke Loven til kun at forbyde at benytte fremmede Firmanavne til danske Varer, behøvedes deringen ny Lov, thi en saadan Lov existe- rede. Naar blot vedkommende Firma vilde gjøre sig den Ulejlighed at lade sig indregistrere her i Landet, var det ikke blot ikke tilladt, men endogsaa strafbart at benytte