Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
184 opmærksom paa. Grosserer Neiiendam var kommen ind paa en anden Betragtning, nemlig vedrørende Forfalskning af Levnetsmidler. Taleren troede ikke, at man ved det Lov- forslag, man her drøftede, skulde komme for langt ind paa Overvejelsen med Hensyn til dette Forhold, og han troede i alt Fald ikke, at Regeringen havde villet give det om- handlede Lovforslag om urigtige Varebetegnelser et saa stort Omfang. Vi vare jo ikke blottede for Lovbestemmelser i den Retning. Der existerede, som Hr. Neiiendam vidste, en Lov om Forfalskning af Levnetsmidler, og man havde ogsaa søgt at ramme Vinforfalskningerne, idet de Vine, der vare tillavede her i Landet, skulde have et bestemt Mærke, det berømte »Facon«. Det var godt, om ethvert Bedrageri og Misbrug kunde hæmmes, men dertil krævedes ikke saameget egentlige Lovbestemmelser som det, at der i hele Folket rejstes en Indignation imod alle de Bedragerier, alle de Tale- maader og falske Etiketter, som man vidste existerede — men som man alligevel ikke kunde vænne sig af med at tage Hensyn til. Man skulde se klart og nøgternt paa Sagen, paa hvad dette Lovforslag gik ud paa og hvilke Følger det vilde have for den danske Industri, og naar man begræn- sede Spørgsmaalet hertil, troede Taleren, at Loven kunde være nyttig, naar den fik de Ændringer og Udvidelser, han i al Korthed havde antydet. Kjøbmand Heerfordt (Randers) vilde sige, at han troede, at baade de Industridrivende og de Handlende maatte være meget forsigtige med at anbefale, at dette Lovforslag — i alt Fald som en Lov, der kun angik Varebetegnelser — fik Lovs- kraft saaledes, som det nu forelaa. Det var, som det var blevet sagt af flere Talere, bleven Vane gjennem flere Gene- rationer at kalde en vis bestemt dansk Vare med et frem- med Navn. Der var bleven nævnt Brysselertæpper o. s. v. Paa det Omraade, Taleren særlig kjendte, nemlig Sæbefabri- kationen, forlangte enhver Bonde Christiansfeldersæbe, uagtet han vidste, at den lavedes af enhver dansk Fabrikant. Paa samme Maade gik det med Marseillesæbe. Enhver Husmoder vidste, at den var lavet i Danmark, og at det var en ren Und-