Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

187 Stamme, hvor Mester og Medhjælpere gik op i det Arbejde, de havde for. De aandede og levede for at frembringe det Arbejde, som deres Stilling paalagde dem, paa den bedste og fyldigste Maade. Mesteren lærte derigjennem at kjende sine Folk, han lærte at vurdere den Mand, som kunde udføre smukt og godt Arbejde, og pad samme Maade lærte Med- arbejderne, Svenden eller Drengen, at vurdere den Mand, som kunde sige dem, hvorledes det skulde være. Der bragtes derved en Tillid tilstede mellem Mester og Medhjælper, som havde sin store Nytte, og som viste sig paa mange Mäader. En saadan Mester blev ofte en hel Kunstner i sit Fag, idet det var hans Et og Alt. Dette smittede Medhjælperne, saa- ledes at de fik en varm Interesse for den Sag, de havde med at gjøre. Ved en saadan Tillid lærte man ogsaa Disci- plin, man lærte at indse, at der skulde kraftigt Arbejde til for at bringe Noget ud af det, man havde med at gjøre, og det enedes man om og hjalp hinanden med, saa godt man kunde. Paa den Maade levede man et helt Liv sammen. Saa kom Næringsfriheden og omstyrtede paa en vis Maade denne Bygning. Der kom en Luftning, som man kan sige, aandede Frihed over alle Grænser, og dette gik i væsentlig Grad ud over Haandværket og Haandværkerne. Man mente den Gang, at Alt skulde være frit, Enhver skulde nu kunne udvikle sig naturligt og tage fat paa, hvad han havde Lyst til, enten han havde lært det eller ikke. Dette gik, som jeg tillod mig at sige, væsentligt ud over Haandværkerne; andre Stænder søgte at vedligeholde Beviserne for, at de havde lært Noget, de søgte at vedligeholde Examiner og hvad der- med staar i Forbindelse. Haandværkerne troede, at man kunde undvære alt det, som skulde gjøre rede for, hvad man havde ofret en Del af sit Liv paa at lære. Selve vor Stands Ledere den Gang havde ikke lidt Skyld i, at det gik, som det gik, idet de stod stift paa, at de ikke vilde forandre Tradi- tionen, de vilde ikke tro, at man ved saadanne Fremskridt skulde læmpe sig, underordne sig og søge at gaa frem med Tiden, men de holdt stift og haardt paa det Bestaaende. Det bragte det Resultat for Standen, at Alt blev omstyrtet og vi fik den ubundne Næringslov. Saa kom Socialdemokratiet