Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
mellem Arbejder og Arbejdsgiver, som vi i saa høj Grad
savne, og det er det, som skaber Sløjhed, Uorden, Driven
og Mangel paa Disciplin i vore Arbejdskredse. Det med-
fører, at Arbejdets Værdi bliver i allerhøjeste Grad forringet.
Vi er inde paa at give den højeste Arbejdsløn — vi give
højere Arbejdsløn end vore Naboer rundt om os, det er
kun England og Amerika, hvor der betales en højere Ar-
bejdsløn — men allevegne, hvor vi se hen, arbejdes der
meget mere for Arbejdslønnen; der er en ganske anderledes
Energi; Maalet, der skal naas, er ganske anderledes højt
baade i Henseende til Arbejdets Godhed og Arbejdets Mængde.
Derved bliver vort Arbejde altfor dyrt i Forhold til Udlandets,
til vore Konkurrenters, og det vil jo kun kunne rettes, naar
vi selv tage bedre fat, naar vi selv indse, at det, at der bli-
ver bestilt Noget, baade af Mesteren selv og af de Medhjæl-
pere, han har, er et af de Midler, der skal til, hvis vi skulle
forbedre den Stilling, vi have. Det er min Overbevisning, at
vi kunne det, men der skal en ganske anden Flid og Tagen
fat til, end vi hidtil have anvendt.
Den ubundne Næringsfrihed har i mangt og meget vir-
ket til, at vi er komne til det Punkt, og har virket til, at
der er kommen den Sløjhed, den liden Interesse for at faa
bestilt Noget og den liden Magt og Kraft til at skaffe Noget
udført, idet den Mand, der har lært sit Fag og sætter Pris
paa at kunne udføre noget smukt og godt, paa mange Maa-
der vil blive undersolgt og ødelagt af den, der Intet har lært
og kun søger at udføre sit Arbejde saa slet, som det paa
nogen Maade er muligt. Han er ogsaa päa mange Maader
ilde stillet overfor den Handlende, som har sin Hovednæring
ved at handle, men som søger at skaffe sig Nytte ved at
tage et eller andet Haandværk som Bierhverv. Det gjør ikke
Noget, om det ikke skaffer ham nogen direkte Indtægt og
om det bliver ham dyrt at holde Svende, thi han bruger et
saadant Haandværksarbejde til at fremme sin Handel og andre
Ting. Disse Forhold tilsammen gjøre, at det vil være van-
skeligt for en virkelig udlært, dygtig Haandværker at komme
trem. Jeg tror, at vi maa arbejde hen imod at forlange, at
den Haandværker, som har lært sit Fag ordentligt, og som