Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
189 mellem Arbejder og Arbejdsgiver, som vi i saa høj Grad savne, og det er det, som skaber Sløjhed, Uorden, Driven og Mangel paa Disciplin i vore Arbejdskredse. Det med- fører, at Arbejdets Værdi bliver i allerhøjeste Grad forringet. Vi er inde paa at give den højeste Arbejdsløn — vi give højere Arbejdsløn end vore Naboer rundt om os, det er kun England og Amerika, hvor der betales en højere Ar- bejdsløn — men allevegne, hvor vi se hen, arbejdes der meget mere for Arbejdslønnen; der er en ganske anderledes Energi; Maalet, der skal naas, er ganske anderledes højt baade i Henseende til Arbejdets Godhed og Arbejdets Mængde. Derved bliver vort Arbejde altfor dyrt i Forhold til Udlandets, til vore Konkurrenters, og det vil jo kun kunne rettes, naar vi selv tage bedre fat, naar vi selv indse, at det, at der bli- ver bestilt Noget, baade af Mesteren selv og af de Medhjæl- pere, han har, er et af de Midler, der skal til, hvis vi skulle forbedre den Stilling, vi have. Det er min Overbevisning, at vi kunne det, men der skal en ganske anden Flid og Tagen fat til, end vi hidtil have anvendt. Den ubundne Næringsfrihed har i mangt og meget vir- ket til, at vi er komne til det Punkt, og har virket til, at der er kommen den Sløjhed, den liden Interesse for at faa bestilt Noget og den liden Magt og Kraft til at skaffe Noget udført, idet den Mand, der har lært sit Fag og sætter Pris paa at kunne udføre noget smukt og godt, paa mange Maa- der vil blive undersolgt og ødelagt af den, der Intet har lært og kun søger at udføre sit Arbejde saa slet, som det paa nogen Maade er muligt. Han er ogsaa päa mange Maader ilde stillet overfor den Handlende, som har sin Hovednæring ved at handle, men som søger at skaffe sig Nytte ved at tage et eller andet Haandværk som Bierhverv. Det gjør ikke Noget, om det ikke skaffer ham nogen direkte Indtægt og om det bliver ham dyrt at holde Svende, thi han bruger et saadant Haandværksarbejde til at fremme sin Handel og andre Ting. Disse Forhold tilsammen gjøre, at det vil være van- skeligt for en virkelig udlært, dygtig Haandværker at komme trem. Jeg tror, at vi maa arbejde hen imod at forlange, at den Haandværker, som har lært sit Fag ordentligt, og som