Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
I9I fremkom paa den ene eller den anden Maade. Vi maatte ikke, saaledes som vi have været tilbøjelige til, blive staaende og sige: saadan have vi lært det, det er det bedste, og det ville vi blive staaende ved. Vi maa ikke blive staaende ved at sige: Haandarbejdet er det bedste, og det ville vi blive ved, men vi maa være opmærksomme paa, hvad Maskiner kunne gjøre, og vi maa lære at indse, at vi ved Maskin- hjælp mangen Gang kunne faa Arbejdet udført absolut bedre og undertiden ogsaa billigere. Nu er her saa let Adgang til at faa Maskinhjælp lige ved sig, enten det nu er ved Elektricitet, Gas eller Vand, og man kan faa det saaledes, at man kun behøver at benytte Kraften i den Tid, man har Brug for den, og derfor skal man være opmærksom herpaa. Paa samme Maade maa man forlange af Haandværkeren, at han skal følge med i, hvad der ydes hans Medhjælp gjennem teknisk og merkantil Undervisning. Det kan lidt hjælpe, at vi faa oprettet tekniske Skoler — Regeringen anvender mange Penge paa den Undervisning — naar ikke Haand- værkeren passer paa, at han selv og hans Medhjælp nyde r den Undervisning og tage den Sag saa grundigt og godt, som de formaa. Jeg mener dermed, at det er ikke ualmindeligt, at Haandværkeren paa en eller anden Maade nægter sine Lærlinge at nyde godt af den Undervisning, eller om han ikke rent ud nægter det — thi det kan han vel ikke nu — saa ser han mange Gange med absolut Ligegyldighed paa, om hans Svende nyde godt af en saadan Undervisning; her maa vi da sørge for, at den oplyste Haandværker lærer at indse, at ved Siden af hans egen Flid og Ihærdighed er det, at hans Folks Intelligens udvikles gjennem Undervisning, en af de Løftestænger, som hæve Arbejdet og Arbejdets Værdi for ham paa den ene eller den anden Maade. Nu sige imidlertid Socialisterne: vi skulle se at faa en saa kort Arbejdstid som muligt, og vi skulle i den Tid, hvori vi arbejde, se a't bestille saa lidt som muligt for derigjennem at beskjæftige saa Mange som muligt og skaffe dem saa høj Løn som muligt. Dette forekommer mig at ville ødelægge al Haandværks- og Industrivirksomhed i Almindelighed. Vi maa forlange: saa meget Arbejde som muligt i den Tid, der