Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I9I
fremkom paa den ene eller den anden Maade. Vi maatte
ikke, saaledes som vi have været tilbøjelige til, blive staaende
og sige: saadan have vi lært det, det er det bedste, og det
ville vi blive staaende ved. Vi maa ikke blive staaende ved
at sige: Haandarbejdet er det bedste, og det ville vi blive
ved, men vi maa være opmærksomme paa, hvad Maskiner
kunne gjøre, og vi maa lære at indse, at vi ved Maskin-
hjælp mangen Gang kunne faa Arbejdet udført absolut bedre
og undertiden ogsaa billigere. Nu er her saa let Adgang
til at faa Maskinhjælp lige ved sig, enten det nu er ved
Elektricitet, Gas eller Vand, og man kan faa det saaledes,
at man kun behøver at benytte Kraften i den Tid, man har
Brug for den, og derfor skal man være opmærksom herpaa.
Paa samme Maade maa man forlange af Haandværkeren, at
han skal følge med i, hvad der ydes hans Medhjælp gjennem
teknisk og merkantil Undervisning. Det kan lidt hjælpe, at
vi faa oprettet tekniske Skoler — Regeringen anvender
mange Penge paa den Undervisning — naar ikke Haand-
værkeren passer paa, at han selv og hans Medhjælp nyde r
den Undervisning og tage den Sag saa grundigt og godt, som
de formaa. Jeg mener dermed, at det er ikke ualmindeligt,
at Haandværkeren paa en eller anden Maade nægter sine
Lærlinge at nyde godt af den Undervisning, eller om han
ikke rent ud nægter det — thi det kan han vel ikke nu — saa
ser han mange Gange med absolut Ligegyldighed paa, om
hans Svende nyde godt af en saadan Undervisning; her maa
vi da sørge for, at den oplyste Haandværker lærer at indse,
at ved Siden af hans egen Flid og Ihærdighed er det, at hans
Folks Intelligens udvikles gjennem Undervisning, en af de
Løftestænger, som hæve Arbejdet og Arbejdets Værdi for
ham paa den ene eller den anden Maade.
Nu sige imidlertid Socialisterne: vi skulle se at faa en
saa kort Arbejdstid som muligt, og vi skulle i den Tid, hvori
vi arbejde, se a't bestille saa lidt som muligt for derigjennem
at beskjæftige saa Mange som muligt og skaffe dem saa høj
Løn som muligt. Dette forekommer mig at ville ødelægge
al Haandværks- og Industrivirksomhed i Almindelighed. Vi
maa forlange: saa meget Arbejde som muligt i den Tid, der