Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

skal arbejdes, og en Arbejdstid, der er lige saa lang som vore Konkurrenters. Jeg mener dermed, at vi ikke paa nogen Maade kunne gaa forud med at gjøre Arbejdstiden kortere end Udlandets, vore nærmeste Naboers, vore Konkurrenters. Vi maa se at holde en Arbejdstid, der er lige saa lang, og saa kommer det an paa, om vi kunne konkurrere med dem med Hensyn til de Varer, vi frembringe, ved vor egen Iver, vor egen Dygtighed. Naar vi skulle kunne dette, maa der ogsaa komme en anden Faktor i Betragtning, nemlig Tolden. Vi maa arbejde for, saa vidt muligt, at skjelne Raaprodukter fra halvfærdigt Arbejde. Der bliver ofte sagt: Raaprodukterne skulle vi have fri, men hvad er Raaprodukter, og hvad er halvfærdigt Arbejde? den ene Vare er ofte Raaprodukt til den anden. Men vi maa søge at faa Raaprodukterne fri, og saa maa vi holde paa den Toldlov, vi have, og vi maa være glade for den Beskyttelse, som der i mange Henseender er. Dernæst maa vi bestræbe os for ogsaa i den Henseende at blive ligestillede med vore Naboer, vore nærmeste Konkur- renter. Den samme Toldbeskyttelse, de faa sat igjennem overfor vore Varer, maa vi sørge for at faa indført overfor deres. Det er, mener jeg, en simpel Fordring. Jeg veed meget godt, at Frihandelsmanden ikke anser den for rigtig, han vil gjerne have, at der skal være fri Indførsel af frem- mede Varer, fordi Konsumenterne ville være bedst tjente dermed. Det tror jeg nu ikke; jeg skal ikke komme ind paa Nationaløkonomi, men blot erindre om, at man skal have Nogen til at kjøbe disse fremmede Varer. Det blev i Professor Scharlings Foredrag fremhævet, hvorledes det Ene greb ind i det Andet, og hvorledes Landbostanden og de Handlende stod overfor Haandværket og Industrien, saalcdes at der ikke kunde være Tale om Andet end, at man maatte fremme Haandværk og Industri under de Forhold, hvorunder vi for Tiden leve. Gjennem disse meget korte Træk har jeg villet frem- sætte mine Tanker om, hvorledes Haandværkets Stilling er, og hvorledes den kan blive, naar vi tage Sagen op, som jeg har antydet. Det bunder i det samme, som vi have hørt i de tidligere Foredrag, der ere holdte, memlig, at vi maa or-