Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
skal arbejdes, og en Arbejdstid, der er lige saa lang som
vore Konkurrenters. Jeg mener dermed, at vi ikke paa nogen
Maade kunne gaa forud med at gjøre Arbejdstiden kortere
end Udlandets, vore nærmeste Naboers, vore Konkurrenters.
Vi maa se at holde en Arbejdstid, der er lige saa lang, og
saa kommer det an paa, om vi kunne konkurrere med dem
med Hensyn til de Varer, vi frembringe, ved vor egen Iver,
vor egen Dygtighed. Naar vi skulle kunne dette, maa der
ogsaa komme en anden Faktor i Betragtning, nemlig Tolden.
Vi maa arbejde for, saa vidt muligt, at skjelne Raaprodukter
fra halvfærdigt Arbejde. Der bliver ofte sagt: Raaprodukterne
skulle vi have fri, men hvad er Raaprodukter, og hvad er
halvfærdigt Arbejde? den ene Vare er ofte Raaprodukt til den
anden. Men vi maa søge at faa Raaprodukterne fri, og saa
maa vi holde paa den Toldlov, vi have, og vi maa være
glade for den Beskyttelse, som der i mange Henseender er.
Dernæst maa vi bestræbe os for ogsaa i den Henseende at
blive ligestillede med vore Naboer, vore nærmeste Konkur-
renter. Den samme Toldbeskyttelse, de faa sat igjennem
overfor vore Varer, maa vi sørge for at faa indført overfor
deres. Det er, mener jeg, en simpel Fordring. Jeg veed
meget godt, at Frihandelsmanden ikke anser den for rigtig,
han vil gjerne have, at der skal være fri Indførsel af frem-
mede Varer, fordi Konsumenterne ville være bedst tjente
dermed. Det tror jeg nu ikke; jeg skal ikke komme ind
paa Nationaløkonomi, men blot erindre om, at man skal
have Nogen til at kjøbe disse fremmede Varer. Det blev i
Professor Scharlings Foredrag fremhævet, hvorledes det Ene
greb ind i det Andet, og hvorledes Landbostanden og de
Handlende stod overfor Haandværket og Industrien, saalcdes
at der ikke kunde være Tale om Andet end, at man maatte
fremme Haandværk og Industri under de Forhold, hvorunder
vi for Tiden leve.
Gjennem disse meget korte Træk har jeg villet frem-
sætte mine Tanker om, hvorledes Haandværkets Stilling er,
og hvorledes den kan blive, naar vi tage Sagen op, som jeg
har antydet. Det bunder i det samme, som vi have hørt i
de tidligere Foredrag, der ere holdte, memlig, at vi maa or-