Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

198 hvor man havde fremsat Forslag om Fagprøver, Revision af Næringsloven, kort sagt de samme Ønsker, som vare bievne udtalte fra den danske Haandværkerstand, vare komne frem i Tyskland. At en Revision af Næringsloven, der indførte Fagprøver, skulde være det Eneste eller Væsentligste, der kunde bidrage til at forbedre Forholdene, var der vist Ingen, der troede. Man kunde haabe og ønske, at der ved en Re- vision af Næringsloven kunde blive bødet paa mange af de Uklarheder og Ubilligheder, som nu vare tilstede, men Taleren mente ikke, at nogen af hans Standsfæller vare saa bornerte, at de troede, at det alene kunde forbedre Forholdene. — Men det var jo heller ikke en almindelig Revision af Næringsloven, der var Tale om, det var kun nogle enkelte Punkter, man havde peget paa fra de Handlendes og fra de Industridrivendes Side, og vi skulde nu her undersøge, om det vilde være til Gavn for Næringsvæsenet i det Hele at faa en saadan For- andring. Taleren saa saa lyst paa Forholdene, at han troede, at der var mange Omraader, hvorpaa man — i Forbindelse med forskjellige Forandringer ad Lovgivningsvejen — naar man selv arbejdede, vilde være i Stand til at skaffe forbedrede Forhold, og han troede slet ikke, vi behøvede at være bange for, at vi vare nødte til at opgive os selv, saaledes at de smaa Haandværkere og de smaa Hjem skulde forsvinde i en nær Fremtid. Dertil havde de alligevel for megen Livskraft. Taleren havde tilladt sig forleden Eftermiddag, da Dr. Fraenkel holdt sit Foredrag om Haandværkets Organisation, at frem- hæve, at han saa for mørkt paa Forholdene, og det forekom ham, at den Bevægelse, der var oppe, for at dygtiggjøre Haandværkerne paa alle Omraader — som der blev peget paa af Hr. Severin Jensen — var en Borgen for, at Haandværkerne endnu ikke havde opgivet Haabet, og at de endnu troede paa at kunne føre et langt og selvstændigt Liv. Man havde endnu den Glæde at se, at Haandværkere ikke vare bange for at sætte deres Sønner til det samme Haandværk, som de selv drev, men de indsaa, at for at blive Haandværkere, som kunne følge med Tiden og kunne drive den Forretning op, som deres Fader havde grundlagt, enten det nu var som Guldsmed, Tømmermester osv., krævedes der en bedre Uddannelse, end