Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

199 deres Pader havde faaet. De maatte være i Stand til at følge med Tidens Udvikling paa alle Omraader. Derfor var der fremkommen disse Forlangender om bedre teknisk Under- visning, fyldigere Uddannelse gjennem Fagskoler osv. Og- saa med Hensyn til Maskindriften vilde det være ønskeligt, om de fik en Uddannelse i Fagskoler, som de ikke vilde kunne faa paa Værkstederne. Ad den Vej skulde den unge Slægt dygtiggjøres til at tage Kampen op, ved Siden af at Lovgivningsmagten rettede de Ubilligheder, som havde vist sig i Tidens Løb. Intet Menneskeligt var fuldkomment, og Næringsloven havde ogsaa sine Skavanker. Det maatte komme til, at man skulde kunne udvikle sig frit under lige Vilkaar, at Ordningen blev saaledes, at de, der drev Stor- drift, kom til at svare Skat deraf i* det rette Forhold, og ikke saaledes at den Mand, der drev et lille Haandværk, svarede Skat, medens de store Aktieselskaber vare frie, og at der endelig tilførtes Haandværkerstanden større Kapital for- uden større Dygtighed. Socialisterne mente, at Kapitalen var ødelæggende; Taleren mente derimod, at naar Haand- værkerne og de Industridrivende forstøde paa rette Maade at tage Kapitalen i deres Tjeneste, vilde den kunne udvikle og fremme baade Haandværk og Industri. Det vilde ogsaa hjælpe, naar vi fik en Kreditforening for industrielle Ejen- domme, som den var omtalt, ordnet paa en betryggende Maade, naar den Organisation, man har peget paa, fik fastere Former, og naar vi endelig fik en Mesterorganisation med Prøver, som paapeget af Severin Jensen. Arbejderne vare or- ganiserede og kunde afgive Mønster for, hvorledes Mestrene skulde være organiserede. For at blive Medlem af Svende- foreningerne krævedes, at der skulde aflægges en Prøve; om noget Lignende skulde indføres ved Mesterorganisationen, vidste Taleren ikke, det maatte komme til Forhandling paa Rigsdagen, og der maatte i saa Fald til disse Mesterforeninger knyttes visse Pligter saavel som Rettigheder. Naar man altsaa fik en saadan Organisation, naar Haand- værkerne og de Industridrivende søgte at dygtiggjøre sig i deres Fag, og der blev skabt nogle Betingelser for, at de frit kunde udvikle sig, behøvede man ikke at være bange for,