Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2o6
formular, af hvilken man ventede Haand værkets Frelse. Men
det støttede jo Talerens Anskuelse; thi det at anbringe smaa
Motorer i den haandværksmæssige Drift og at benytte Elek-
tricitet, det var jo netop at forlade den haandværksmæssige
Driftsform og gaa over til den industrielle. Naar man raabte
paa, at der skulde indføres Maskinkraft for at tilføre Haand-
værket billig og god Hjælp, maatte man iøvrigt vel erindre,
at Maskinkraft og Maskinkraft var to Ting. Der var Noget,
der hed Kraftmaskiner, noget Andet, der hed Arbejdsmaskiner.
Kraftmaskinerne kunde Håndværkerne udnytte, og det havde
de kunnet gjøre længe, ogsaa før man fik Elektricitet, men
det kunde de ikke med Arbejdsmaskinerne, thi de kunde ikke
udstykkes, dem hørte der Kapital til at erhverve, og derved
fremkom Vanskelighederne for den lille Bedrift.
Naar man havde sagt, at det var Taleren, der saa mørkt
paa Forholdene, og de Andre, der saa lyst paa dem, saa fbr-
bausede det ham, thi det var i Virkeligheden netop omvendt.
Det Mørke laa netop i, at det syntes, at man vilde hævde,
at Haandværkeren var bunden til en bestemt Driftsform ligesom
Østersen til sin Skal, og at han ikke kunde befinde sig vel
under nogen anden Driftsform, mens Taleren netop ikke
frygtede en Udvikling. Han forstod saa fuldt vel den Pietets-
følelse, der knyttede Haandværkerne til den gamle Driftsform,
men naar Huset var ved at folde ned over Hovedet paa En,
maatte man søge sig et andet Hjem, hvor man kunde leve
under menneskeværdige Forhold. Derfor paastod han, at
det var ham, der saa lyst, thi han mente ingenlunde, at den
Enkeltes Lykke, hans økonomiske og politiske Selvstændig-
hed var afhængig af, om han blev siddende som Haand-
værker. Tværtimod mente Taleren, at han kunde opnaa disse
Ting i lige saa høj Grad i det Øjeblik han fulgte Udviklingen
og fra Haandværkets Driftsform gik over til Maskinindustrien.
Der var i Hr. Sadelmager Lund's Bemærkninger Noget,
som havde tiltalt Taleren i høj Grad. Det var de Bemærk-
ninger, han fremførte om, at det vilde have nogen Vanske-
lighed for Arbejderen i den storindustrielle Drift at hævde
sin Selvstændighed overfor den Lyst, der fra Arbejdsgivernes
Side var til at udvide Afhængighedsforholdet ud over det