Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
2o6 formular, af hvilken man ventede Haand værkets Frelse. Men det støttede jo Talerens Anskuelse; thi det at anbringe smaa Motorer i den haandværksmæssige Drift og at benytte Elek- tricitet, det var jo netop at forlade den haandværksmæssige Driftsform og gaa over til den industrielle. Naar man raabte paa, at der skulde indføres Maskinkraft for at tilføre Haand- værket billig og god Hjælp, maatte man iøvrigt vel erindre, at Maskinkraft og Maskinkraft var to Ting. Der var Noget, der hed Kraftmaskiner, noget Andet, der hed Arbejdsmaskiner. Kraftmaskinerne kunde Håndværkerne udnytte, og det havde de kunnet gjøre længe, ogsaa før man fik Elektricitet, men det kunde de ikke med Arbejdsmaskinerne, thi de kunde ikke udstykkes, dem hørte der Kapital til at erhverve, og derved fremkom Vanskelighederne for den lille Bedrift. Naar man havde sagt, at det var Taleren, der saa mørkt paa Forholdene, og de Andre, der saa lyst paa dem, saa fbr- bausede det ham, thi det var i Virkeligheden netop omvendt. Det Mørke laa netop i, at det syntes, at man vilde hævde, at Haandværkeren var bunden til en bestemt Driftsform ligesom Østersen til sin Skal, og at han ikke kunde befinde sig vel under nogen anden Driftsform, mens Taleren netop ikke frygtede en Udvikling. Han forstod saa fuldt vel den Pietets- følelse, der knyttede Haandværkerne til den gamle Driftsform, men naar Huset var ved at folde ned over Hovedet paa En, maatte man søge sig et andet Hjem, hvor man kunde leve under menneskeværdige Forhold. Derfor paastod han, at det var ham, der saa lyst, thi han mente ingenlunde, at den Enkeltes Lykke, hans økonomiske og politiske Selvstændig- hed var afhængig af, om han blev siddende som Haand- værker. Tværtimod mente Taleren, at han kunde opnaa disse Ting i lige saa høj Grad i det Øjeblik han fulgte Udviklingen og fra Haandværkets Driftsform gik over til Maskinindustrien. Der var i Hr. Sadelmager Lund's Bemærkninger Noget, som havde tiltalt Taleren i høj Grad. Det var de Bemærk- ninger, han fremførte om, at det vilde have nogen Vanske- lighed for Arbejderen i den storindustrielle Drift at hævde sin Selvstændighed overfor den Lyst, der fra Arbejdsgivernes Side var til at udvide Afhængighedsforholdet ud over det