Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

20) et Værk, som stillede disse høje Lønninger i en ejendomme- lig Belysning; han kaldte det »works and wages«, »Arbejde og Lønning«. Det stammede fra den første Jernbaneentre- prenør, vel overhovedet den første og sikkert ogsaa den største Entreprenør, der havde levet, en Mand, der havde anlagt Jernbaner i alle Lande og arbejdet med alle mulige Nationaliteter. Han havde haft den lykkelige Tanke at skrive op ved hvert eneste Arbejde, han havde udført, aldeles nøj- agtigt, hvem han havde haft i Arbejde, hvilke Nationaliteter de havde tilhørt, hvor meget de havde udført, hvad de havde faaet for det, og hvor meget det Hele løb op til, og denne uvurderlige Statistik havde hans Søn udgivet efter Fa- derens Død. Af dette højst ejendommelige Værk saa man, at alle Nationer gjorde akkurat lige meget for Pengene; om de fik tre fire Gange mere eller mindre i Løn — Resultatet blev det samme, idet jo mere de fik i Løn, desto bedre arbejdede de, og desto større Produktivitet vare de i Stand til at udfolde. Dette bekræftedes yderligere ved en Statistik, som paa dette Omraade var udarbejdet med Hensyn til den engelske Textil- industri. Som man vilde vide, var den engelske Textilindu- stri i Stand til at slaa enhver anden Textilindustri i Verden af Marken, og dog blev der ingensteds betalt højere Arbejds- løn end i den. Disse Arbejdere med overordentlig høje Løn- ninger producerede i Virkeligheden mere for Pengene, Spindet kostede mindre pr. Alen hos dem end hos de Arbejdere, som arbejdede for langt lavere Løn. Sagen var den, at med den højere Løn fulgte en mere udviklet Teknik og større Inten- sivitet i Arbejdet. Disse Ting hængte sammen; og i det Øjeblik, man forstod at lade dem følges ad, opnaaede man højere Produktivitet og lavere Produktionsomkostninger. Det var højst interessant for Taleren at se, at alle de Herrer, som stod paa et andet Standpunkt end det, Taleren havde udviklet i Mandags, fremførte Argumenter, som i Grunden løb ud mellem Fingrene paa dem, og som i Virke- ligheden støttede hans Anskuelse. Til syvende og sidst gik det Altsammen ud paa dette Raad til Haandværkerne: Ud- vikl Dem, følg med Tiden, besøg tekniske Skoler, benyt Dem af smaa Motorer, som nu var bleven den sidste Trylle-