Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
222 Øjne, økonomisk set, højst værdiløse Selvstændighed, som Haandværkeren for Øjebliket har, forsvinde for det ganske naturlige Hensyn til, hvorledes Administrationen maa virke. Bonden i et Andelsmejeri-Foretagende er heller ikke selv- stændig ; om end han vel stadig bevarer visse ydre Attributer paa Selvstændighed, som han sætter Pris paa. Taleren ønskede heller ikke, at de skulle helt forsvinde; det var tværtimod hans Haab, at Udviklingen ikke i overskuelig Fremtid skulde her i Landet føre ind paa de store Forretninger, som kaldes »trusts«, hvor Selvstændigheden fuldstændig er forsvunden. Man maa heller søge at bevare de Enkeltes Selvstændighed indenfor Rammerne saa meget som muligt, fordi der heri altid er et vigtigt personligt Moment, der, selv om det er rent formelt, har psykologisk Betydning og social Værdi. Men derfor var det dog lige fuldt saa, at om end Bonden, der sidder paa sin Gaard, har den ydre Selvstændigheds Attri- buter som Herre paa Gaarden, saa er han i sin Produktion fuldstændig berøvet Selvstændighed, er under Kontrol med Hensyn til den Maade, hvorpaa han feder sine Kreaturer og behandler sin Mælk, og maa i Alt bære sig ad, som om hans Gaard var en lille Del af en stor Herregaard. — Siden han talte om Sammenslutning, vilde han herom endnu sige, at han forstod ikke den Forvaring, som Indlederen pludselig tog imod Sammenslutningsprincipet, naar det skal have An- ende Ise paa Kreditomraadet gjennem det solidariske Ansvar. For det Første gjorde Indlederen gjældende, hvad man alle Dage har gjort gjældende overfor det solidariske Ansvar, at det selvfølgelig er de Solide, det gaar ud over, og at det er Flottenhejnierne, de, der leve højt, der have Fordelen. Er- faringen modbeviste det, Erfaringen ikke blot paa Landbrugs- institutionernes, men ogsaa paa de personlige industrielle In- stitutioners Omraade. Netop fordi disse som hine ere soli- darisk ansvarlige, passe de paa, at der ikke kommer Andre ind end solide Folk. Det sker paa den Maade, at disse Laane- vnstitutioner, til Gunst for hvilke Taleren i Øvrigt ikke havde talt, og som ligge et godt Stykke ud i Fremtiden herhjemme, dele Udlaansvirksomheden i mange smaa lokale Kredse, idet man begrænser det solidariske Ansvar til at være indenfor