Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
2]2 Maskiner have gjort Skade mange Steder, men disse Fag vare tvertimod ofte endnu uheldigere stillede end de andre. Dette gjaldt f. Ex. om Fabrikationen af Galanterisager, spe- cielt Kunstdrejerartikler. Af saadanne bliver der fra Udlan- det, navnlig fra Tyskland, hvor der findes hele Kolonier, i hvilke der fabrikeres en enkelt Specialitet, indført Varer i Millionvis til saadanne Priser, hvormed danske Haandværkere under de nuværende Forhold umuligt kunne konkurrere. Enkelte bag ere utvivlsomt dødsdømte, jeg skal t. Ex. nævne Kammagerne, men der er heldigvis andre, som endnu kunne være med, og for disse Fags Vedkommende maatte Fælles- indkjøb og Fællesudsalg anbefales. Naar f. Ex. ethvert enkelt Pag Landet over sluttede sig sammen og etablerede Fælles- lagre af Materialer, fra hvilke Interessenterne kunde blive forsynede til billigere Priser, vilde allerede herved opnaas betydelige hordele, men naar der etableredes Fællesudsalg i Forbindelse med Fælleslagrene, da opnaaedes den store For- del, at den lille Haandværker kunde gjøre sig til Specialist og afsætte Alt, hvad han producerede, til Fælleskigrene, imod igjen derfra at erholde de mangfoldige andre Artikler, der behøves til en velassorteret Butik. Hundrede Interessenter, der alle ere Specialister, vilde jo nemlig paa denne Maade kunne forsyne Fælleslageret med hundrede forskjellige Ar- tikler. At en saadan Ordning vilde have store Vanskelig- heder at overvinde, er klart, men umuligt var det ikke. Mange nu Arbejdsløse vilde ad denne Vej kunne opholde Livet, —hvor længe, kan ikke vides, men saa længe der er Liv, er der jo Haab. Indlederen, Kancelliraad Pagh, vilde navnlig holde sig til Kontorchef Schoveliris Bemærkninger. Det var vistnok en Misforstaaelse, naar Kontorchef Schovelin i Talerens Udtalelser havde villet finde en Tilslutning til det Standpunkt, paa hvil- ket Dr. Fraenkel og Kontorchefen stod. Saa vidt Taleren havde forstaaet de Herrer, erkjende de ikke som han, at der er Muligheder for Bevarelsen af den selvstændige lille Be- drift, men deres Anskuelser gaa i den Retning, at der i Fremtiden kun er Plads for koncentrerede Virksomheder,