Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

saaledcs at Selvstændigheden gaar bort for den lille Mands Virksomhed, og at der kun bliver Plads for ham i den store Virksomhed som Arbejder. Dette er noget helt Andet end det, I aleren havde villet gjøre gjældende, idet han tværtimod havde villet fremhæve, at som Forholdene ere og formodent- lig ville udvikle sig, er det ikke nødvendigt, at man skal have en saadan koncentreret Virksomhed. Dr. Fraenkel ytrede i Mandagsmødet, at han ikke kunde se, at den Selvstændig- hed, som den lille Haandværker har, er stort bevendt i Mod- sætning til den, han vil faa som Arbejder i en stor Virk- somhed. Jo, der er en stor Forskjel, og den vilde Taleren stærkt fremhæve. Det har ganske overordentlig Betydning, at den Gjerning, hvori en Mand virker, fuldstændig er hans egen (Hør! Hør!), og at han ikke staar under nogen anden Mands saglige Kommando, at han daglig kan se Frugten af den Virksomhed, som han er i Stand til at udfolde, og at han ikke er undergiven den Vilkaarlighed, som han kan være Gjenstand for, naar han staar i en Andens Tjeneste. Denne Selvstændighed udelukker imidlertid ikke, at de Smaa kunne lægge Kræfter sammen til fælles Optræden, dog saa- ledes, at hver af dem bevarer sin Selvstændighed. Taleren nævnte i sit Indledningsforedrag Landbruget og vilde med Hensyn til dette fremhæve, at den lille Gaardmand og Hus- manden, der sende deres Mælk til Andelsmejeriet, ikke have opgivet deres Selvstændighed med Hensyn til de Betingelser, som kunne være og ere tilstede for Erhvervet. Naar Kontor- chef Schovelin ogsaa havde villet tage Taleren til Indtægt for den Anskuelse, at der ikke er Noget at gjøre ad Lovgivnings- vejen, var det ligeledes en Fejltagelse. Taleren havde netop ved at omtale den Lethed og, han kunde sige, den Letsin- dighed, hvormed de Unge nu etablere sig som selvstændige, et Forhold, som er skadeligt ikke blot for de Paagjældende, men ogsaa for Samfundet (Hør!), gjort opmærksom paa et Punkt, hvor Lovgivningsmagten maaske kan udrette Noget. Kontorchef Schovelin forstod ikke, hvad Staten skulde gjøre med Hensyn til dette sidste Punkt, men naar der fore- laa et bestemt formuleret Forslag i saa Henseende, kunde