Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

241 hvoraf Entreprenøren har brugt den største til at rejse Penge paa, kunne de kun erholde Panteret i en maaske meget lille Obligation, der da maa tjene til Fyldestgjørelse for samtlige Deltageres Krav. Den anden Regel, som der maaske kunde være Tale om at overføre til dansk Ret, er den, at Arbejderne, Daglejere, Alle, der arbejde for Dagløn eller Ugebetaling, Haandværkssvende, overhovedet Alle, der deltage i det mere korporlige Arbejde, ere fortrinsvis berettigede til at er- holde Betaling af Entreprisevederlaget. Denne Regel hviler ganske vist ikke paa det paagjældende Arbejdes økonomiske Betydning men paa et Klassebeskyttelses-Princip, idet man har ment, at de Paagjældende ikke uden Lovens Beskyttelse vilde være saaledes stillede i deres Kamp for Existensen, at de vilde kunne tage Striden op med Kapitalen. Men i Prin- cipal kjende vi jo allerede Reglen i dansk Ret, idet Konkurs- lovens § 33 Nr. 2 f. anerkjender Haandværkssvende, Haand- værksdrenge og Daglejere som privilegerede Kreditorer, d. v..s. Kreditorer, ’der have en særlig fortrinlig Adgang til Fyldest- gjørelse af et Konkursbos Midler, for saa vidt angaar Betaling for Arbejde, ydet i det sidste Aar før Konkursen. løvrigt forekommer der ikke, saa vidt jeg kan se, Noget i den ame- rikanske Lovgivning, der vilde kunne overføres i dansk Ret, og hvor vidt der kan være Grund til at overføre de nævnte Regler, skal jeg senere komme tilbage til. Derimod findes der nogle Regler i fransk Ret, som der kunde være mere Grund til at overføre. Code Napoléon son- drer mellem Privilegier og Underpant, idet den bestemmer, at Privilegiehavere, ligesom forøvrigt allerede tildels i dansk Ret, skulle være berettigede til Fyldestgjørelse fremfor alle andre Fordringshavere, endogsaa Underpanthavere. Der gives Privi- legier, der hvile paa Løsøre, andre, der hvile paa faste Ejen- domme, og atter andre, der hvile paa begge Dele. Her bliver alene Tale om Privilegier, der hvile paa faste Ejendomme, og af dem opstilles 5 forskjellige, af hvilke jeg kun skal nævne de 4, da den 5te Klasse ikke har Interesse for det her omhandlede Forhold. For det Første har den tidligere Ejer af Grunden et Privilegium i den afhændede Grund for dennes 16