Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
241
hvoraf Entreprenøren har brugt den største til at rejse Penge
paa, kunne de kun erholde Panteret i en maaske meget lille
Obligation, der da maa tjene til Fyldestgjørelse for samtlige
Deltageres Krav.
Den anden Regel, som der maaske kunde være Tale
om at overføre til dansk Ret, er den, at Arbejderne,
Daglejere, Alle, der arbejde for Dagløn eller Ugebetaling,
Haandværkssvende, overhovedet Alle, der deltage i det
mere korporlige Arbejde, ere fortrinsvis berettigede til at er-
holde Betaling af Entreprisevederlaget. Denne Regel hviler
ganske vist ikke paa det paagjældende Arbejdes økonomiske
Betydning men paa et Klassebeskyttelses-Princip, idet man
har ment, at de Paagjældende ikke uden Lovens Beskyttelse
vilde være saaledes stillede i deres Kamp for Existensen, at
de vilde kunne tage Striden op med Kapitalen. Men i Prin-
cipal kjende vi jo allerede Reglen i dansk Ret, idet Konkurs-
lovens § 33 Nr. 2 f. anerkjender Haandværkssvende, Haand-
værksdrenge og Daglejere som privilegerede Kreditorer, d. v..s.
Kreditorer, ’der have en særlig fortrinlig Adgang til Fyldest-
gjørelse af et Konkursbos Midler, for saa vidt angaar Betaling
for Arbejde, ydet i det sidste Aar før Konkursen. løvrigt
forekommer der ikke, saa vidt jeg kan se, Noget i den ame-
rikanske Lovgivning, der vilde kunne overføres i dansk Ret,
og hvor vidt der kan være Grund til at overføre de nævnte
Regler, skal jeg senere komme tilbage til.
Derimod findes der nogle Regler i fransk Ret, som der
kunde være mere Grund til at overføre. Code Napoléon son-
drer mellem Privilegier og Underpant, idet den bestemmer, at
Privilegiehavere, ligesom forøvrigt allerede tildels i dansk Ret,
skulle være berettigede til Fyldestgjørelse fremfor alle andre
Fordringshavere, endogsaa Underpanthavere. Der gives Privi-
legier, der hvile paa Løsøre, andre, der hvile paa faste Ejen-
domme, og atter andre, der hvile paa begge Dele. Her bliver
alene Tale om Privilegier, der hvile paa faste Ejendomme,
og af dem opstilles 5 forskjellige, af hvilke jeg kun skal
nævne de 4, da den 5te Klasse ikke har Interesse for det
her omhandlede Forhold. For det Første har den tidligere Ejer
af Grunden et Privilegium i den afhændede Grund for dennes
16