Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
eller, for saa vidt de maatte være afholdte til Fyldestgjørelse
af andre Byggedeltageres Krav, alene kunne betragtes som
ydede Forstrækninger. Man kunde dernæst, muligvis ogsaa
med Udbytte, dersom man ikke vilde lade sig nøje med det
ved Forbudsinstitutets Benyttelse givne Værn, hvad der vist-
nok i de fleste Tilfælde vilde yde tilstrækkelig Beskyttelse,
overføre den amerikanske Rets Regel, at Entreprisevederlaget
danner en Helhed, hvorpaa Byggedeltagerne have et Krav
forud for Entreprenøren. Dog kunde det have nogen Be-
tænkelighed at overføre denne Regel, thi hvis Bygherren har
udstedt, ikke en Akkomodationsobligation til at rejse Penge
paa, thi i saa Fald vilde Reglens Anvendelse umuliggjøres i
alt Fald ved Obligationens Transport til godtroende Tredie-
mand, men en egentlig Entrepriseobligation i Ejendommen,
maatte Bygherren have Ret til, naar han lod læse Deposi-
tums- eller Betalingskvitteringerne paa sin Ejendoms Folio
at faa den udstedte Panteobligation nedsat med et Beløb saa
stort som det, Ejeren havde ladet læse, uden Hensyn til om
Obligationen maatte være cederet til en godtroende Tredie-
mand. Imidlertid forekommer det mig dog, at der næppe
vilde være noget særligt betænkeligt heri, idet Modtageren
af en saadan Obligation ikke kqn være uvidende om, at
Forholdet mellem Bygherre og Entreprenør efter Obligatio-
nens Udstedelse kan være modificeret i saa mange Retninger,
at han ikke ubetinget bør stole paa Obligationens Lydende,
og som Følge deraf bør vistnok en saadan Obligation næppe
være underkastet de for de egentlige Omsætningspapirer gjæl-
dende Regler. Jeg tror derfor, at der vistnok ikke af prin-
cipielle Hensyn vilde kunne rejses nogen Indvending imod
Overførelsen af den nævnte Regel, men et andet Spørgsmaal er
det, om man vilde kunne opnaa synderlig meget dermed. Thi
hvis man vil gaa med til den første Regel, at Forstræknings-
giverens Krav skal vige for Byggedeltagernes, vil Forbuds-
institutet vistnok i de fleste Tilfælde kunne yde den samme
Beskyttelse. En væsentlig Anke mod det her fremførte For-
slag vilde det imidlertid være, dersom dets Vedtagelse vilde
virke altfor hæmmende paa Ydelsen af Byggelaan. Men at dette
skulde blive Følgen, forekommer mig ikke rimeligt. Bygge-