Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

249 franske Ret, at Byggedeltagerne skulle være fortrinsvis beret- tigede fremfor dem, der maatte have ydet Forstrækninger til Fyldestgjørelse af Byggedeltagernes Krav. Ganske vist gaar denne Regel ikke saa vidt, som jeg mener, at den bør gaa. Den gjælder i og for sig kun saaledes, at naar en Person har af betalt Noget paa en Fordring, indrykker han kun i den nederste Del af Fordringen, hvorimod den resterende Del bliver staaende uforandret; men giver man den franske Regel den Udvidelse, at alle Byggedeltagernes Fordringer lægges sammen til een stor Fordring, netop fordi man lægger det ovenfor fremhævede økonomiske Synspunkt, fra hvilket de nuværende Byggeforetagender formentlig bør ses, til Grund, og at ogsaa alle Forstrækninger lægges sammen til en Helhed, saa bør selvfølgelig Afbetalingerne, uden Hensyn til hvilken bestemt Fordring der i Virkeligheden maa siges at være indfriet, naar Forstrækningerne kun ere brugte til at afbetale paa den store samlede Panteobligation, alene an- ses at have fundet Sted paa den nederste Del, hvorimod den øverste Del bliver staaende uforandret, og saaledes, at altsaa samtlige ydede Forstrækninger staa tilbage for ethvert endnu ikke indfriet Krav fra de egentlige Byggedeltageres Side. Dog maa man vistnok, naar denne Regel adopteres, undergive den den Modifikation, at for saa vidt Forstrækningsgiveren eller den, af hvem Bygherren haa laant Penge til Betaling af Forstræk- ningsgiverens Krav maatte have erholdt en Panteobligation i Ejendommen — i og for sig kan Reglen gjælde uden Hen syn til, om der er udstedt Panteobligation — kunne de, der ved at yde Arbejde eller Materiale have deltaget i et Bygge- foretagende, kun faa den omhandlede Fortrinsret, saafremt de f. Ex. inden 3 Maaneder efter Byggeforetagendets Afslut- ning eller Bygningsattestens Udstedelse — Fristen maa helst sættes noget kort, for at der ikke skal indvirkes skadeligt paa Ejendommens Prioritering — opnaa Udstedelse af Pante- obligation i Ejendommen. Derimod vilde der næppe, som i Tyskland foreshaet, være nogen Anledning til at give nogen særlig Regel for de af de fornævnte Byggedeltagere under Arbejdets Gang gjorte Udlæg, idet disse enten ville falde ind under de for Ydelse af Arbejde eller Materiale givne Kegler,