Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
248 den søretlige Regel vilde dog ikke føre videre end til en fortrinsvis indrømmet Beskyttelse for de nødvendige Repara- tioner. Men Spørgsmaalet er, om vi ikke kunne gaa et Skridt videre og støttende os paa Plakaten af 14deMaj 1823 sige, at Fortrinsretten tilkommer ikke blot de nødvendige Reparationer, der have reddet det Hele fra Undergang, men ogsaa Alt det, der er anvendt paa at forhøje Værdien, det, der saa at sige har været det konstitutive Faktum til, at Ejeren er bleven raadig over en større Værdi, og i saa Hen- seende forekommer det mig, at en saadan Kegel ikke vilde kunne siges at være noget Brud paa Principet, men kun en Udvidelse deraf, en Udvidelse, som i hvert Tilfælde vilde kunne hente sin Berettigelse fra den vestindiske Regel. Men naar der saaledes næppe vil kunne rejses nogen Indvending af principielle Hensyn, bliver Spørgsmaalet alene, om der kan gjøres nogen Indvending af økonomiske, praktiske Hen- syn mod Overførelsen af den franske Rets Kegler. Og her forekommer det mig da som uomtvisteligt, at det vilde virke for skadeligt paa Kreditforholdene, om de tidligere Prioriteter skulde staa tilbage for Byggedeltagernes Krav, idet en saadan Regel selvfølgelig i allerhøjeste Grad vilde afskrække Kapi- talen fra at søge Anbringelse i faste Ejendomme, ligesom der altid vil være det betænkelige ved at overføre de søretlige Principer paa dette Omraade, at, medens Skibsprioritets- haverne vide, at Skibets Bestemmelse er at udsætte sig for Risiko, kunne Grundprioritetshaverne derimod ikke vide, om der nogensinde vil blive opført en Bygning paa den paa- gjældende Grund. Det forekommer mig dernæst ogsaa, at man heller ikke, uden Registrering af deres Krav, vilde kunne give Byggedeltagerne Fortrinsret fremfor alle senere Behæftelser, da en saadan Regel vilde stride imod det Princip, at man af Pantebøgerne skal kunne se, hvilke Behæftelser der hviler paa en Ejendom. Langt hellere maa man fastholde det nu Gjældende, at der bør udstedes en Pante-Obligation, som man da ligesaa godt kan lade udstede af vedkommende Ejer, og vi faa for saa vidt ikke Brug for den franske Regel, Derimod mener jeg, at vi kunne bruge den Regel i den