Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
den søretlige Regel vilde dog ikke føre videre end til en
fortrinsvis indrømmet Beskyttelse for de nødvendige Repara-
tioner. Men Spørgsmaalet er, om vi ikke kunne gaa et
Skridt videre og støttende os paa Plakaten af 14deMaj 1823
sige, at Fortrinsretten tilkommer ikke blot de nødvendige
Reparationer, der have reddet det Hele fra Undergang, men
ogsaa Alt det, der er anvendt paa at forhøje Værdien, det,
der saa at sige har været det konstitutive Faktum til, at
Ejeren er bleven raadig over en større Værdi, og i saa Hen-
seende forekommer det mig, at en saadan Kegel ikke vilde
kunne siges at være noget Brud paa Principet, men kun en
Udvidelse deraf, en Udvidelse, som i hvert Tilfælde vilde
kunne hente sin Berettigelse fra den vestindiske Regel. Men
naar der saaledes næppe vil kunne rejses nogen Indvending
af principielle Hensyn, bliver Spørgsmaalet alene, om der
kan gjøres nogen Indvending af økonomiske, praktiske Hen-
syn mod Overførelsen af den franske Rets Kegler. Og her
forekommer det mig da som uomtvisteligt, at det vilde virke
for skadeligt paa Kreditforholdene, om de tidligere Prioriteter
skulde staa tilbage for Byggedeltagernes Krav, idet en saadan
Regel selvfølgelig i allerhøjeste Grad vilde afskrække Kapi-
talen fra at søge Anbringelse i faste Ejendomme, ligesom der
altid vil være det betænkelige ved at overføre de søretlige
Principer paa dette Omraade, at, medens Skibsprioritets-
haverne vide, at Skibets Bestemmelse er at udsætte sig for
Risiko, kunne Grundprioritetshaverne derimod ikke vide,
om der nogensinde vil blive opført en Bygning paa den paa-
gjældende Grund.
Det forekommer mig dernæst ogsaa, at man heller
ikke, uden Registrering af deres Krav, vilde kunne give
Byggedeltagerne Fortrinsret fremfor alle senere Behæftelser,
da en saadan Regel vilde stride imod det Princip, at man af
Pantebøgerne skal kunne se, hvilke Behæftelser der hviler
paa en Ejendom. Langt hellere maa man fastholde det nu
Gjældende, at der bør udstedes en Pante-Obligation, som
man da ligesaa godt kan lade udstede af vedkommende Ejer,
og vi faa for saa vidt ikke Brug for den franske Regel,
Derimod mener jeg, at vi kunne bruge den Regel i den