Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
252 drageribestemmelserne forskjellige af de Tilfælde, som det under den nugjældende Straffelov har vist sig umuligt at ramme med Lovens Haand. Dirigenten takkede paa Mødets Vegne Indlederen for hans betydelige Forarbejde til Løsningen af det foreliggende Spørgs- maal og tvivlede ikke om, at Foredraget, naar det foreha trykt, vilde afgive et værdifuldt Bidrag til de Arbejder, der forhaabentlig vilde blive satte i Gang for at fremkalde en heldig Løsning af de her berørte uheldige Forhold. Arkitekt Bagger (Kbhvn.) fandt, at Foredraget havde været saa videnskabeligt, at der var Grund til at tro, at mange af de Tilstedeværende, navnlig Haandværkerne, ikke havde for- stadet ret meget deraf. Entrepriseforholdet, som Indlederen specielt havde omtalt, fandt sjelden Anvendelse herhjemme. Naar der skal bygges et Hus, gaar det i Almindelighed hos os saaledes til, at der kjøbes en Grund, og at en Del af Kjøbesunmien udbetales, medens Resten prioriteres, hvorefter der forelægges Haandværkere en Kalkulation, hvorom de skulle sige deres Mening. Det ender gjerne med, at nogle Haandværkere gaa ind paa at yde deres Assistance paa Basis af denne Kalkulation. Naar Bygningen er færdig og skal prioriteres, maa der først afholdes en Vurderingsforretning, og paa dette Punkt var der en Brøst til Stede, som der let maatte kunne raades Bod paa. Vurderingsforretningerne bleve i Almindelighed ansete for meget vage. Det vilde være et stort Gode, om man kunde bringe det dertil, at mere ens- artede Principer bleve lagte til Grund for Vurderingsforret- ningerne, saa at Laaneinstituterne og Private, der ville anbringe deres Penge i faste Ejendomme, kunne have lidt Tillid til dem. Nu vare Forholdene saaledes, at afdøde Overretspro- kurator Herforth, som var Direktør for et stort Laaneinstitut, havde sagt til en Mand, der under Henvisning til en Vur- deringsforretning forlangte et Laan: Vurderingsforretninger bryder jeg mig ikke om; de ere, som der bliver spist Fro- kost til. Taleren ønskede, at Mødet skulde henstille til Kre- ditforeningernes Bestyrelser og til Magistraten at revidere de