Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
drageribestemmelserne forskjellige af de Tilfælde, som det
under den nugjældende Straffelov har vist sig umuligt at
ramme med Lovens Haand.
Dirigenten takkede paa Mødets Vegne Indlederen for hans
betydelige Forarbejde til Løsningen af det foreliggende Spørgs-
maal og tvivlede ikke om, at Foredraget, naar det foreha
trykt, vilde afgive et værdifuldt Bidrag til de Arbejder, der
forhaabentlig vilde blive satte i Gang for at fremkalde en
heldig Løsning af de her berørte uheldige Forhold.
Arkitekt Bagger (Kbhvn.) fandt, at Foredraget havde været
saa videnskabeligt, at der var Grund til at tro, at mange af
de Tilstedeværende, navnlig Haandværkerne, ikke havde for-
stadet ret meget deraf. Entrepriseforholdet, som Indlederen
specielt havde omtalt, fandt sjelden Anvendelse herhjemme.
Naar der skal bygges et Hus, gaar det i Almindelighed hos
os saaledes til, at der kjøbes en Grund, og at en Del af
Kjøbesunmien udbetales, medens Resten prioriteres, hvorefter
der forelægges Haandværkere en Kalkulation, hvorom de
skulle sige deres Mening. Det ender gjerne med, at nogle
Haandværkere gaa ind paa at yde deres Assistance paa Basis
af denne Kalkulation. Naar Bygningen er færdig og skal
prioriteres, maa der først afholdes en Vurderingsforretning,
og paa dette Punkt var der en Brøst til Stede, som der let
maatte kunne raades Bod paa. Vurderingsforretningerne bleve
i Almindelighed ansete for meget vage. Det vilde være et
stort Gode, om man kunde bringe det dertil, at mere ens-
artede Principer bleve lagte til Grund for Vurderingsforret-
ningerne, saa at Laaneinstituterne og Private, der ville anbringe
deres Penge i faste Ejendomme, kunne have lidt Tillid til
dem. Nu vare Forholdene saaledes, at afdøde Overretspro-
kurator Herforth, som var Direktør for et stort Laaneinstitut,
havde sagt til en Mand, der under Henvisning til en Vur-
deringsforretning forlangte et Laan: Vurderingsforretninger
bryder jeg mig ikke om; de ere, som der bliver spist Fro-
kost til. Taleren ønskede, at Mødet skulde henstille til Kre-
ditforeningernes Bestyrelser og til Magistraten at revidere de