Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2)6
selv Schweitz har faaet sin Patentlov, og Holland kommer for-
mentlig ogsaa med igjen. Sagen er da, synes det, tilstrække-
ligt debatteret, og jeg antager ogsaa, at naar den er sat paa
Dagsordenen for nærværende Industrimøde, er det egentlig
ikke, fordi man har ment, at der kunde siges noget Nyt
eller vilde kunne gives noget væsentligt nyt Moment til Sa-
gens Oplysning; men fordi man — og det med Rette —
har ment, at Landets Haandværkere og Industridrivende ikke
burde mødes til et saadant almindeligt Fællesstævne uden at
udtale, at der er en paatrængende Nødvendighed nu som
tidligere, ja i stedse voxende Grad, for at der gives en lovordnet
Beskyttelse for industrielle Opfindelser og for Haandværkets
og Industriens originale Frembringelser. Thi her i Danmark
staa vi endnu med den eneste Lovbestemmelse paa dette Om-
rende, som indeholdes i Næringsloven af 1857 § 98 og som
siger, at »i Henseende til Eneretsbevillinger bliver at for-
holde efter de hidtil gjældende Regler«. Og disse »hidtil
gjældende Regler« bestaa i, at Eneretsbevillinger meddeles af
Administrationen efter en Ansøgning; det er en ren Naades-
sag, om og hvorledes og for hvad en saadan Bevilling med-
deles; Ingen kan kræve en saadan Bevilling som en Ret, og
ingen Lov har ordnet Betingelserne for Bevillingen, Virk-
ningen deraf eller noget som helst desangaaende. Selvfølgelig
har der i Tidernes Løb i Praxis dannet sig et Sæt af Regler
for, hvorledes man skal gaa frem for at erholde en Enerets-
bevilling, hvilke Undersøgelser der skal finde Sted, forinden
den meddeles, hvad Bevillingen skal gaa ud paa o. s. v., og
disse Regler ville formodentlig altid blive fulgte, men nogen
Garanti, nogen Lovhjemmel derfor haves ikke. — Det er givet,
at dette System er uheldigt; man kan mene, at Patenter og
Eneretsbevillinger slet ikke bør meddeles, men ingen Røst
har nogensinde hævet sig til Forsvar for, at slige Bevillinger
skal meddeles af Administrationen som en Naade uden lov-
bundne Regler. Og selve de Regler, hvorefter Eneretsbevil-
linger meddeles, ere ligesaa utvivlsomt uheldige; der meddeles
kun Bevillinger paa her i Riget at forfærdige eller lade for-
færdige en vis Gjenstand, medens det samtidig staar Enhver