Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

257 frit for at indføre den samme Gjenstand fra Udlandet og for- handle den her i Riget o. s. v. Alle synes derfor enige om, at der trænges til en For- andring, og det skyldes vel ogsaa væsentligt de for al Lov- givningsvirksomhed ugunstige Aar, at Patentloven, efter at have været for i Rigsdagen 1874—75, ikke atter er forelagt Lovgivningsmagten før i 1890—91. Thi den Bevægelse, som var oppe i Treserne, og hvorefter al Patentbeskyttelse burde forkastes, var allerede forsvunden i Begyndelsen af Halvfjerd- serne og kan saaledes ikke have haft nogen Indflydelse. Da Lovforslaget kom frem i 1874—75 var der ogsaa kun en enkelt Stemme, der hævede sig mod Patentinstitutionen i sin Helhed. Man synes i de sidste 20 Aar at være enig om, at der tilkommer Opfinderen en Beskyttelse, og at »Patenter bi- drage til Industriens Fremme, idet Opfindelser derved hurtigere, end det ellers vilde ske, bringes til Udførelse og Udvikling«. Hvorledes Patentbeskyttelsen retslig bør begrundes, har derimod været Gjenstand for megen Diskussion; man synes dog nu i Almindelighed at mene, at Patent, o: Eneret i en begrænset Tid, er et Vederlag, Samfundet giver Opfinderen, fordi han lader sin Opfindelse komme dette Samfund til Gode. I de to sidste Rigsdagssamlinger, hvor Patentloven har været for, har der paa de nævnte Punkter været fuld Overenstemmelse i Landsthinget; i Folkethinget har derimod en enkelt Taler ud- talt sig imod Patentvæsenet i det Hele; men jeg tror, at de anførte Argumenter, at Patentvæsenet skulde være en Lev- ning at det gamle Monopolvæsen, og at man paa anden Maade — vel ved Nationalbelønninger eller lignende — bedre kunde hjælpe Opfinderen, ere uholdbare og tilstrækkeligt gjen- drevne. Forskjellen mellem Monopolvæsenet med dets vilkaar- lige Beskyttelse af en enkelt, stundom tidligere kjendt Industri og den lovordnede Beskyttelse for Opfindelser synes ind- lysende, og. at man umuligt strax vil kunne bestemme en Opfindelses Værdi og altsaa en Nationalbelønnings Størrelse, synes ikke mindre klart. Det Argument, samme Taler hen- tede fra, at man, som nævnt, endnu ikke er fuldt enig om Patentvæsenets Theori, dets retslige Begrundelse, og at Theorien bør være færdig, før den udføres i Praxis, har heller næppe 17