Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
257 frit for at indføre den samme Gjenstand fra Udlandet og for- handle den her i Riget o. s. v. Alle synes derfor enige om, at der trænges til en For- andring, og det skyldes vel ogsaa væsentligt de for al Lov- givningsvirksomhed ugunstige Aar, at Patentloven, efter at have været for i Rigsdagen 1874—75, ikke atter er forelagt Lovgivningsmagten før i 1890—91. Thi den Bevægelse, som var oppe i Treserne, og hvorefter al Patentbeskyttelse burde forkastes, var allerede forsvunden i Begyndelsen af Halvfjerd- serne og kan saaledes ikke have haft nogen Indflydelse. Da Lovforslaget kom frem i 1874—75 var der ogsaa kun en enkelt Stemme, der hævede sig mod Patentinstitutionen i sin Helhed. Man synes i de sidste 20 Aar at være enig om, at der tilkommer Opfinderen en Beskyttelse, og at »Patenter bi- drage til Industriens Fremme, idet Opfindelser derved hurtigere, end det ellers vilde ske, bringes til Udførelse og Udvikling«. Hvorledes Patentbeskyttelsen retslig bør begrundes, har derimod været Gjenstand for megen Diskussion; man synes dog nu i Almindelighed at mene, at Patent, o: Eneret i en begrænset Tid, er et Vederlag, Samfundet giver Opfinderen, fordi han lader sin Opfindelse komme dette Samfund til Gode. I de to sidste Rigsdagssamlinger, hvor Patentloven har været for, har der paa de nævnte Punkter været fuld Overenstemmelse i Landsthinget; i Folkethinget har derimod en enkelt Taler ud- talt sig imod Patentvæsenet i det Hele; men jeg tror, at de anførte Argumenter, at Patentvæsenet skulde være en Lev- ning at det gamle Monopolvæsen, og at man paa anden Maade — vel ved Nationalbelønninger eller lignende — bedre kunde hjælpe Opfinderen, ere uholdbare og tilstrækkeligt gjen- drevne. Forskjellen mellem Monopolvæsenet med dets vilkaar- lige Beskyttelse af en enkelt, stundom tidligere kjendt Industri og den lovordnede Beskyttelse for Opfindelser synes ind- lysende, og. at man umuligt strax vil kunne bestemme en Opfindelses Værdi og altsaa en Nationalbelønnings Størrelse, synes ikke mindre klart. Det Argument, samme Taler hen- tede fra, at man, som nævnt, endnu ikke er fuldt enig om Patentvæsenets Theori, dets retslige Begrundelse, og at Theorien bør være færdig, før den udføres i Praxis, har heller næppe 17