Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i6
Samtidig med at Aviserne have bragt Indbydelse til det 6te
danske Industrimøde, have de — for ikke at tale om det
14de Naturforskermøde — meddelt om Forberedelserne til
den 17de danske Landmandsforsamling. Denne Forskjel er
i sig selv forklarlig nok; i Landbruget træder alt det Fælles
og Ensartede i Virksomheden stærkt frem, medens i Indu-
strien Opløsningen i en næsten talløs Række af industrielt
forskjellige Virksomheder er det mest Karakteristiske. Man
behøver kun at se paa en Folketællingsliste i Statistisk la-
belværk: Jordbrugets Underafdelinger ere snart talte og be-
tegne tilmed ikke nogen forskjellig Virksomhed, kun et
forskjelligt Omfang af denne: Proprietærer, Gaardmænd,
Husmænd, Forpagtere o. s. fr., hvorimod Industrien fremtiædei
med ikke mindre end 115, tildels meget forskelligartede,
Virksomheder, der kunne have ikke blot sit eget Særpræg,
men ogsaa sine Særinteresser, bag hvilke Følelsen at Fælles-
interesserne ofte har vanskelig nok ved at trænge sig frem
og gjøre sig gjældende. Hvad betyde Naalemagernes Er-
faringer for Bagerne — og hvilke Tankeudvexlinger have
Giarmestre og Skomagere Trang til at meddele hinanden
om deres industrielle Arbejde? Og holde vi os til det en-
kelte Fag, da ere dettes Medlemmer ogsaa tilbøjelige til at
se noget& anderledes paa hinanden end Landbrugets forskjel-
lige Repræsentanter, idet det fremherskende Synspunkt, hvorfra
den enkelte Haandværker eller Fabrikant betragter sine Kol-
leger i Faget, kun altfor ofte er det, at de ere hans Konkur-
renter. Landbrugeren véd, at hans Stilling ikke blivei rin-
gere, fordi hans Naboer forbedre deres Produkter og formaa
at bringe mere ud af deres Jorder, thi de arbejde for et
Verdensmarked, overfor hvilket den Enkeltes større eller
mindre Udbud er aldeles forsvindende, og for ham betyder
derfor Naboens Fremgang meget mere en Anvisning paa og
et Haab om ogsaa at faa Mere ud af sit eget Jordbrug.
Men overfor det ofte kun begrænsede og rent lokale Marked,
som staar en Bys Haandværkere, ja selv det hele Lands Fa-
brikanter, aabent, ligger det saa nær at mene, at den Ene
kun kan udvide sin Produktion paa den Andens Bekostning,
at Naboens Fremgang betyder Indskrænkning og 1 ilbagegang