Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
i6 Samtidig med at Aviserne have bragt Indbydelse til det 6te danske Industrimøde, have de — for ikke at tale om det 14de Naturforskermøde — meddelt om Forberedelserne til den 17de danske Landmandsforsamling. Denne Forskjel er i sig selv forklarlig nok; i Landbruget træder alt det Fælles og Ensartede i Virksomheden stærkt frem, medens i Indu- strien Opløsningen i en næsten talløs Række af industrielt forskjellige Virksomheder er det mest Karakteristiske. Man behøver kun at se paa en Folketællingsliste i Statistisk la- belværk: Jordbrugets Underafdelinger ere snart talte og be- tegne tilmed ikke nogen forskjellig Virksomhed, kun et forskjelligt Omfang af denne: Proprietærer, Gaardmænd, Husmænd, Forpagtere o. s. fr., hvorimod Industrien fremtiædei med ikke mindre end 115, tildels meget forskelligartede, Virksomheder, der kunne have ikke blot sit eget Særpræg, men ogsaa sine Særinteresser, bag hvilke Følelsen at Fælles- interesserne ofte har vanskelig nok ved at trænge sig frem og gjøre sig gjældende. Hvad betyde Naalemagernes Er- faringer for Bagerne — og hvilke Tankeudvexlinger have Giarmestre og Skomagere Trang til at meddele hinanden om deres industrielle Arbejde? Og holde vi os til det en- kelte Fag, da ere dettes Medlemmer ogsaa tilbøjelige til at se noget& anderledes paa hinanden end Landbrugets forskjel- lige Repræsentanter, idet det fremherskende Synspunkt, hvorfra den enkelte Haandværker eller Fabrikant betragter sine Kol- leger i Faget, kun altfor ofte er det, at de ere hans Konkur- renter. Landbrugeren véd, at hans Stilling ikke blivei rin- gere, fordi hans Naboer forbedre deres Produkter og formaa at bringe mere ud af deres Jorder, thi de arbejde for et Verdensmarked, overfor hvilket den Enkeltes større eller mindre Udbud er aldeles forsvindende, og for ham betyder derfor Naboens Fremgang meget mere en Anvisning paa og et Haab om ogsaa at faa Mere ud af sit eget Jordbrug. Men overfor det ofte kun begrænsede og rent lokale Marked, som staar en Bys Haandværkere, ja selv det hele Lands Fa- brikanter, aabent, ligger det saa nær at mene, at den Ene kun kan udvide sin Produktion paa den Andens Bekostning, at Naboens Fremgang betyder Indskrænkning og 1 ilbagegang