Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
287 opstaa under bestaaende Kontrakter, og Konflikter med Hensyn til Gjenoptagelse og Fortsættelse af saadanne eller Af- slutning af nye Kontraikter. De første vil man kunne over- lade til de bestaaende eller de foreslaaede Domstoles Afgjørelse af, hvem der har Ret, og hvem der bør betale; det er jo en allerede afsluttet og bestaaende Kontrakt, som Vedkommende har forpligtet sig til at overholde og opfylde, der er over- traadt. Anderledes forholder det sig derimod med Hensyn til Stridigheder, der opstaa mellem de to Parter i Henseende til Oprettelse af nye Arbejdskontrakter eller Fortsættelse af de gamle, idet den ene af Parterne fordrer Forandring, er misfornøjet med et eller andet Punkt og som Betingelse for Fortsættelse af Arbejdsforholdet fordrer, at det skal forandres. Ved nærmere Eftertanke vil det være indlysende, at saadanne Stridigheder kunne ikke overdrages nogen Domstol til Afgjørelse, for det Første fordi Afgjørelsen ikke med de bestaaende Magtmidler vil kunne bringes til Udførelse, thi naar en Domstol dømmer, at Arbejdere i et vist Fag skulle arbejde for den eller den Betaling hos den eller den Arbejds- giver, kan det ikke fremtvinges, og dernæst fordi ingen Ar- bejdsgiver eller Arbejder uden at risikere sin økonomiske Existens vil kunne overlade til Tredjemand, selv om det er en Domstol, der bestaar af Arbejdsgivere og Arbejdere, at fast- sætte de Betingelser, paa hvilke Arbejdsgiverne skulle kon- trahere med Arbejderne eller Arbejderne med Arbejdsgiverne. Det er denne store principielle Forskjel, jeg vil bede fast- slaaet, fordi der er ikke Faa, som mene, at naar vi fik en Lovgivning om Domstole og Voldgift i Arbejdssager, Ar- bejdsretter, som de kaldes, saa vilde det være som et Trylle- middel, hvorved den sociale Fred maatte gjenoprettes. Saa- ledes vil det ikke gaa til, det kan aldrig ske, men hvad der kan opnaas, er en Mulighed for, at der ved disse Domstole kan tilvejebringes Enighed til Afløsning af bitter Strid paa den Maade, at disse Industri- og Haandværkerdomstole, eller Arbejdsretter, kunde være den Kjærne, om jeg saa maa sige, omkring hvilken saadanne Forligs- og Enighedsbestræbelser samlede sig og kunde have Udsigt til et godt Resultat. Det er forøvrigt den Vej, man er gaaet i Tyskland ved den nye