Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
287
opstaa under bestaaende Kontrakter, og Konflikter med
Hensyn til Gjenoptagelse og Fortsættelse af saadanne eller Af-
slutning af nye Kontraikter. De første vil man kunne over-
lade til de bestaaende eller de foreslaaede Domstoles Afgjørelse
af, hvem der har Ret, og hvem der bør betale; det er jo en
allerede afsluttet og bestaaende Kontrakt, som Vedkommende
har forpligtet sig til at overholde og opfylde, der er over-
traadt. Anderledes forholder det sig derimod med Hensyn
til Stridigheder, der opstaa mellem de to Parter i Henseende
til Oprettelse af nye Arbejdskontrakter eller Fortsættelse af
de gamle, idet den ene af Parterne fordrer Forandring, er
misfornøjet med et eller andet Punkt og som Betingelse for
Fortsættelse af Arbejdsforholdet fordrer, at det skal forandres.
Ved nærmere Eftertanke vil det være indlysende, at saadanne
Stridigheder kunne ikke overdrages nogen Domstol til
Afgjørelse, for det Første fordi Afgjørelsen ikke med de
bestaaende Magtmidler vil kunne bringes til Udførelse, thi
naar en Domstol dømmer, at Arbejdere i et vist Fag skulle
arbejde for den eller den Betaling hos den eller den Arbejds-
giver, kan det ikke fremtvinges, og dernæst fordi ingen Ar-
bejdsgiver eller Arbejder uden at risikere sin økonomiske
Existens vil kunne overlade til Tredjemand, selv om det er
en Domstol, der bestaar af Arbejdsgivere og Arbejdere, at fast-
sætte de Betingelser, paa hvilke Arbejdsgiverne skulle kon-
trahere med Arbejderne eller Arbejderne med Arbejdsgiverne.
Det er denne store principielle Forskjel, jeg vil bede fast-
slaaet, fordi der er ikke Faa, som mene, at naar vi fik en
Lovgivning om Domstole og Voldgift i Arbejdssager, Ar-
bejdsretter, som de kaldes, saa vilde det være som et Trylle-
middel, hvorved den sociale Fred maatte gjenoprettes. Saa-
ledes vil det ikke gaa til, det kan aldrig ske, men hvad der
kan opnaas, er en Mulighed for, at der ved disse Domstole
kan tilvejebringes Enighed til Afløsning af bitter Strid paa
den Maade, at disse Industri- og Haandværkerdomstole, eller
Arbejdsretter, kunde være den Kjærne, om jeg saa maa sige,
omkring hvilken saadanne Forligs- og Enighedsbestræbelser
samlede sig og kunde have Udsigt til et godt Resultat. Det
er forøvrigt den Vej, man er gaaet i Tyskland ved den nye