Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

289 at fremsætte for dem Forslag til Forlig. Hvis der opnaas Forlig, er selvfølgelig Alt klappet og klart; begge Parters Repræsentanter underskrive da Forliget, hvorefter dette offentliggjøres. I Tyskland næres der ingen Tvivl om, at en saadan Forligsafgjørelse vil blive respekteret af begge Parter, men forøvrigt er retslig Udførelse af et saadant Forlig udelukket. Opnaas der ikke Forlig, skal Enighedskamret af- sige en Kjendelse, og denne Kjendelse skal meddeles hver ilf de paagjældende Parter med Opfordring til inden en given' brist at meddele, hvorvidt de underkaste sig denne Kjendelse eller ikke. Kommer der intet Svar, anses Kjendelsen for forkastet, og den vil derefter være at offentliggjøre. Man har i Motiverne til den tyske Lov, som det forekommer mig med fuld Ret, henpeget paa det Betydningsfulde i, at selv om det ønskede Resultat, Forlig, ikke opnaas, skal en saa- dan Kjendelse dog afsiges. For det Første er der nemlig ikke ringe Sandsynlighed for, at adskillige af de paagjældeiide Personer, hvis Repræsentanter ikke have villet gaa ind paa Forliget, dog ville rette sig efter en af en saadan Institution, til hvis Sammensætning de nære fuld Tillid, afsagt Kjendelse om, hvad den har anset for ret og billigt, og for det Andet fremhæves med Rette den store Betydning for den offentlige Mening af den Vejledning, der ligger i en saadan Institu- tions Udtalelser om Sagen, og til syvende og sidst er det dog den offentlige Mening, der afgjør, hvorvidt store Ar- bejdsnedlæggelse! eller Lock outs skulle ophøre 1 den ene eller den anden Parts Favør, Derfor er det jo ogsaa, at begge Parter fra Begyndelsen af Konflikten med fuld Kraft bearbejde den offentlige Mening; den ene Dag læser man i Bladene .Udtalelser fra den ene og den anden Dag fra den anden Part, og det er ikke sjeldent, at de gjensidigt betegne hin- andens Fremstillinger som urigtige. Kjendelsen fra Enig- hedskamret vil derfor have den største Betydning som en upartisk Fremstilling fra uinteresserede Arbejdsgivere og Ar- bejdere, der ved Lov ere bemyndigede til at fungere som Enighedskamre, og hvis Autoritet derfor er af stor Vægt Ö * Jeg vil endnu kun fremhæve, at særlig ved de Arbejdsdom- stole, der kunne konstituere sig som Forligsdomstole, vil der