Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
hvert nyt Tiaar frembyder gunstigere Betingelser for en
yderligere Fremvæxt. Jo flere Industridrivende der er blevet,
desto stærkere og raskere er Opsvinget blevet. I Aarhun-
dredets første 40 Aar voxer Bybefolkningen knapt saa stærkt
som Landbefolkningen — Industrien stagnerer. Men for
hvert Tiaar bliver saa Byernes Fremvæxt raskere og raskere:
jo flere der kommer til, jo hurtigere gaar det. Allerede
1840—60 voxer Bybefolkningen over 60 pCt. stærkere end
Befolkningen i dens Helhed—i860—80 er Tilvæxten mere
end dobbelt saa stor — og 1880—90 voxer den tre Gange
saa stærkt. Derfor se vi ogsaa, at Fremvæxten bliver i
samme Grad stærkere, som Byerne ere større. De smaa
Kjøbstæder paa indtil et Par Tusinde Indbyggere blive
staaende ganske stille eller gaa endog tilbage; og medens de
mellemstore voxe med 20 pCt. i et Tiaar, voxe de større
med 30, de største med 35—40 pCt. Og saaledes gaar det
Tiaar efter Tiaar; jo større Byen bliver, desto lettere voxer
den, Kjøbenhavn hurtigst og stærkest. Er ikke allerede dette
et øjensynligt Vidnesbyrd om, at jo større Konkurrencen er,
desto mere Støtte finde de formentlige Konkurrenter i hin-
andens Virksomhed, desto mere bærer den ene Virksomhed
den anden frem? Og se vi overhovedet ikke, at Industrien
er stærkest udviklet, hvor Befolkningen er tættest, og at en
raskt fremadskridende Industri og en hurtig Tilvæxt af Be-
folkningen gaar Haand i Haand? Og dette er saa langt fra
noget Tilfældigt, at det tvertimod ligger i selve Forhol-
denes Natur.
Hvad er Grunden til, at den danske Industri i det Hele
er saa svag i Sammenligning med Udlandets, at den har Nød
med at hævde selve det hjemlige, indenlandske Marked for
sig og kun i forsvindende Grad kan tage Kampen op med
udenlandske Konkurrenter paa disses Markeder, udvikle sig
til Exportindustri ? Selvfølgelig kan der peges paa forskjellige
Momenter, paa en Flerhed af Grunde, og navnlig vil man
altid strax fremhæve, at vi jo savne de vigtigste Raa- og
Hjælpestoffer. Men nutildags fordyre Transportudgifterne
disse kun i en ringe Grad; det koster ikke stort mere at
føre Kul til Danmark end til forskjellige industrielle Egne i