Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
’-vidt Arbejdsgiverne og Arbejderne i Forening fremkomme
med Andragende derom. Kunde man blot opnaa at faa dem
oprettede paa enkelte Steder, f. Ex. i Kjøbenhavn, Odense
og i en eller to jyske Kjøbstæder, vilde meget være
vundet. De Udgifter, som kunde være forbundne dermed,
vilde være uden nævneværdig Betydning. Man kunde ikke
sige, at de ikke her ville være til Nytte, naar det andensteds
har vist sig, at de gjøre Nytte. Ligesaa lidt kunde det
gjøres gjældende, at vi ikke behøve saadanne Domstole.
Han vidste, at mange af Mødets Medlemmer i høj Grad
interessere sig for Sagen, og hvad man nylig havde op-
levet her i Byen viste, at der er Trang til dens Gjen-
nemførelse. Han sigtede dermed til Kuskestriken. Ved
dens Udbrud var der Ingen, til hvem Vognmændene, der
ligesaa vel som Kuskene havde Tro til deres Sags Godhed,
kunde henvende sig. Hvis der havde været en Arbejds-
ret, som kunde have udviklet sig til et Enighedskammer,
kunde Vognmændene være gaaede til dette, som da igjen
vilde have henvendt sig til Kuskene og’spurgt dem, om de
vilde være med til at søge Forlig. Hvis da Kuskene havde
vægret sig ved at forelægge deres Sag for en saadan upartisk
Domstol, vilde de have tabt overordentligt i den offentlige
Mening, thi den, der nægter at lade sin Sag undersøge, kan
ikke formodes at have Retten paa sin Side. Men et Forsøg
paa at opnaa Enighed vilde utvivlsomt være kommet i Stand,
naar Vognmændene havde kunnet henvende sig til et Enig-
hedskammer ved Strikens Udbrud, da kun Faa havde ned-
lagt Arbejdet. Dersom der da var blevet tilvejebragt Enighed,
havde Sagen dermed været bragt i Orden, og i modsat Fald
vilde man i Stedet for de lange, indbyrdes modsigende
Redegjørelser i Bladene af, hvad der var Stridens Gjenstand,
have faaet en Kjendelse af Voldgiftsretten, som maatte have
faaet en stor Indflydelse paa den offentlige Mening og vilde
have været af stor Betydning for de interesserede Parter.
Men hvorledes gik det nu ? Da det var kommet saa vidt,
at den ene Part mistvivlede om at kunne føre Kampen
videre, henvendte den sig, uden at spørge den anden Part
til en bestemt Mand, om hvis Opfattelse der muligvis endog