Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

299 kunde have forlydt Noget for dem, med Forespørgsel, om han vilde være Voldgiftsmand. Herpaa kunde Vognmændene ikke gaa ind, da hele Risikoen var paa deres Side og alle Chancer paa Kuskenes paa et Tidspunkt, hvor der i Øvrigt ikke stod nogen Udsigt aaben for disse. Saaledes vilde det altid gaa, hvor der ikke forud existerer en Institution, der kan mægle og afsige en Kjendelse. Taleren anmodede derfor indtrængende om, at man ikke vilde lade den sidste Talers Udtalelse, der i og for sig kunde være rigtig, men ikke kunde finde An- vendelse paa Spørgsmaalet om industrielle Domstole og Enighedskamre, faa Indflydelse paa sin Opfattelse af det foreliggende Spørgsmaal. Møbelfabrikant Andr. Jensen havde ikke haft til Hensigt at fraraade Oprettelsen af en Institution som den, Indlederen havde foreslaaet, men havde kun villet fremhæve de Ulem- per, som kunde være forbundne dermed. Den sidste Strike hvortil Indlederen havde hentydet, havde muligt faaet en uheldigere Afslutning, hvis man havde haft en Institution som den foreslaåede, under de nuværende Forhold. Den kunde være anvendelig i mange Tilfælde, men der kunde være andre Tilfælde, hvor den ligesaavel kunde gjøre Skade som Nytte, idet der kunde foreligge praktiske Spørgsmaal, som selv den mest begavede og lærde Jurist ikke kunde dømme om. En direkte Forhandling mellem de Paagjældende kunde ofte være nyttigere, da de nøje kjende de Forhold, hvorom der er Tale, men selvfølgelig var en velvillig For- handling en Betingelse for, at der kan opnaas Fred. Bagermester H. Stilling (Randers) ønskede nærmere op- lyst, hvilken Myndighed der skulde tillægges de foreslaaede Arbejdsretter, og navnlig hvor vidt deres Domme skulde være exigible. Direktør Bramsen gjentog, at Arbejdsretterne skulde have en dobbelt Funktion. Med Hensyn til Stridigheder om For- staaelsen af en individuel Sag, der angaar et Beløb, som næppe bør sættes lavere end Grænsen for de Sager, der kunne af-