Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

3oo gjøres af Gjældskommissionen, burde de være virkelige Domstole, kunne træffe en inappellabel og exigibel Afgjørelse, og de skulde bestaa af edfestede Mænd, fremgaaede af Valg af Arbejdsgivere og Arbejdere, altsaa netop ikke Ju- rister, og ledes af en Formand, som ikke nødvendigt maatte være Jurist. Dærnæst var det hans Tanke, at naar der opstaar Fare for en Arbejdsnedlæggelse i Anledning af en Strid om Betingelserne for et forestaaende Arbejde, eller naar der allerede er indtraadt Arbejdsnedlæggelse, skal der, med denne Domstol som fast Bestanddel, dannes et Enig- hedskammer eller Voldgiftsret ved Tilkaldelse af Tillidsmænd gjennem Valg af interesserede Arbejdsgivere og Arbejdere, men den Afgjørelse, der da maatte blive truffen, skulde ikke være exigibel, selv om den bestaar i et Forlig, hvorom de to Parter ere bievne enige. Derimod skulde Voldgiftsrettens Kjendelse ogsaa, naar de ikke vare bievne enige, offentlig- gjøres til Efterretning for de Interesserede saavelsom for Offentligheden. Kontorchef Schovelin anerkjendte fuldstændig, at Spørgs- maalet om Organisation ikke i og for sig vedkommer Spørgsmålet om Enighedskamre, men paa den anden Side maatte han dog give Møbelfabrikant Jensen Ret i, at et Enighedskammer virker bedst paa Baggrund af to stærke Organisationer, hvis Tilstedeværelse giver begge Parter Følelsen af, at en Krig maa søges undgaaet, fordi Processen vilde blive saa fed, at selv et magert Forlig maatte fore- trækkes. Kjøbmand Heerfordt (Randers) bemærkede, at i Følge hans Erfaring vil en Domstol, hvor der sidder Mænd, som ikke høre til det Fag, hvori der er udbrudt Strid, gjøre mest Nytte. Formanden antog,- at Diskussionen ved at føres videre let vilde komme ind paa Spørgsmaal, som ikke kunde løses her. Indlederen vilde foreslaa en Resolution, som vilde blive overvejet af Mødets Bestyrelse, hvorefter Resultatet