Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
305
at han ikke havde haft Betænkelighed ved at give sit For-
slag den foreliggende Form.
Kaptajn Thalbitzer tilføjede for at forebygge Misforståelse,
at han fuldt ud anerkjendte den kommercielle Uddannelses
Betydning, og han turde sige, at ingen teknisk Skole ar-
bejdede saa stærkt i denne Retning som den kjøbenhavnske;
men han fastholdt, at uagtet man arbejdede i denne Retning
med Interesse og Kjærlighed til Opgaven, blev der for
1 iden ikke i nogen teknisk Skole, heller ikke i Kjøbenhavn,
givet en kommerciel eller almendannende Udvikling, der til-
nærmelsesvis havde samme Omfang som den tekniske Uddan-
nelse, Skolen giver, og at saa vidt kunde de tekniske Skoler
ikke bringe det. Han frygtede derfor, at de omhandlede
Ord kunde blive vildledende.
Formanden anbefalede Kaptajn Thalbitzers Henstilling om
at lade de omhandlede Ord udgaa.
Fabrikant Em. Meyer var villig til at tage denne Hen-
stilling til Følge, men vilde overfor Kaptajn Thalbitzer stærkt
akcentuere, at i den tekniske Skole i Kjøbenhavn arbejdedes
der væsentligst med Lærlinge, og at Spørgsmaalet ikke var
rejst med Lærlinge for Øje, men i de Svendes Interesse,
som ønske at blive Arbejdsgivere. Naar han gik ind paa
Ændringsforslaget, var det for ikke at give Anledning til
Splittelse; men han fastholdt, at det gjælder om af al Kraft
at virke for at faa de vordende Arbejdsgivere i Tale for at
faa dem til at søge en videregående Uddannelse end den,
de hidtil havde søgt at tilegne sig.
Bagermester Stilling (Randers) vilde ikke foreslaa at beholde
de Ord, som Forslagsstilleren tog tilbage, men fandt det uhel-
digt, at de bleve strøgne. Han havde opfortet Forslaget saa-
ledes, at der var Tale om for Arbejdsgivere, at oprette
Kursus, som det var en frivillig Sag at benytte, og skulde
vordende Arbejdsgivere have den rette Nytte deraf, maatte
den kommercielle Uddannelse have den samme Omfang som
den faglige.
20