Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
305 at han ikke havde haft Betænkelighed ved at give sit For- slag den foreliggende Form. Kaptajn Thalbitzer tilføjede for at forebygge Misforståelse, at han fuldt ud anerkjendte den kommercielle Uddannelses Betydning, og han turde sige, at ingen teknisk Skole ar- bejdede saa stærkt i denne Retning som den kjøbenhavnske; men han fastholdt, at uagtet man arbejdede i denne Retning med Interesse og Kjærlighed til Opgaven, blev der for 1 iden ikke i nogen teknisk Skole, heller ikke i Kjøbenhavn, givet en kommerciel eller almendannende Udvikling, der til- nærmelsesvis havde samme Omfang som den tekniske Uddan- nelse, Skolen giver, og at saa vidt kunde de tekniske Skoler ikke bringe det. Han frygtede derfor, at de omhandlede Ord kunde blive vildledende. Formanden anbefalede Kaptajn Thalbitzers Henstilling om at lade de omhandlede Ord udgaa. Fabrikant Em. Meyer var villig til at tage denne Hen- stilling til Følge, men vilde overfor Kaptajn Thalbitzer stærkt akcentuere, at i den tekniske Skole i Kjøbenhavn arbejdedes der væsentligst med Lærlinge, og at Spørgsmaalet ikke var rejst med Lærlinge for Øje, men i de Svendes Interesse, som ønske at blive Arbejdsgivere. Naar han gik ind paa Ændringsforslaget, var det for ikke at give Anledning til Splittelse; men han fastholdt, at det gjælder om af al Kraft at virke for at faa de vordende Arbejdsgivere i Tale for at faa dem til at søge en videregående Uddannelse end den, de hidtil havde søgt at tilegne sig. Bagermester Stilling (Randers) vilde ikke foreslaa at beholde de Ord, som Forslagsstilleren tog tilbage, men fandt det uhel- digt, at de bleve strøgne. Han havde opfortet Forslaget saa- ledes, at der var Tale om for Arbejdsgivere, at oprette Kursus, som det var en frivillig Sag at benytte, og skulde vordende Arbejdsgivere have den rette Nytte deraf, maatte den kommercielle Uddannelse have den samme Omfang som den faglige. 20