Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
 327 For at En kunde blive Mester, fordredes ikke alene, at han var ægte født — det var en fra gammel Tid nedarvet Sædelighedsfordring — men Opfyldelsen af en Række andre Betingelser. Der fordredes, at han havde arbejdet 1 å 2 Aar i Byen, at han »æskede« (begjærede) Lavet et bestemt Antal Gange og hver Gang »gav« Noget, at han ejede visse Vær- dier i Værktøjer, Materialer eller rede'Penge, at han gjorde et tilfredsstillende Mesterstykke og herved gav de vedkom- mende Skuemestere baade Mad og Drikke, og at han endelig udredede en »Mesterkost«, d. v. s. gav Lavet et Gilde, der ofte kunde antage store Dimensioner. I Odense Skræderlav (1492) skulde den unge Mester give »Kost« to Dage efter hinanden og hver Dag 4 Skinker, 4 ferske Retter, Steg, Grød, Ost og Brød ni. m. Det var ikke Enhvers Sag at yde alt dette. Der behø- vedes nogen økonomisk Velstillethed dertil, og naar man samtidig støder päa Bestemmelser om, at Svendene ikke maa arbejde til Fordel for sig selv, og at Mesterne — i alt Fald som Regel — ikke maa »stæde Svendene til Halvgjerning med sig« d. v. s. ikke maa arbejde i Kompagni med dem, peger dette i samme Retning. De Haandværkere, der vare naaede til at blive Mestere, ønskede at bevare Mesterskabet og den dermed forbundne Stilling for sig selv. De vilde danne en saa vidt muligt sluttet Kreds af Familier, og i Overens- stemmelse hermed, tilstaa da Skraaerne Mestersønner væsent- lige Lettelser, naar de ville være Mestere, ligesom ogsaa de Svende, der ægte Mesterenker eller Mesterdøtre. Der er ingen Tvivl om, at der her er Forhold, som Borgemestere og Raad have lukket Øjnene for. Men Haand- værkernes Sammenslutning i Lav aabnede jo sikkert ogsaa Udsigter til forøgede Indtægter for Byen, for dens Herre og for dens Øvrighed. Der ligger et Fingerpeg i, hvad Bi- skoppen af Roskilde allerede i det 14de Aarhundrede oppe- bar af en Del Haandværkere i Kjøbenhavn. Slagterne skulde hver Uge yde ham Kjød til en vis Værdi, Bagerne skulde hver Uge give ham et Brød til en lybsk Skillings Værdi samt fede Slottets Svin, og Skomagerne skulde hver St.