Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
327
For at En kunde blive Mester, fordredes ikke alene, at
han var ægte født — det var en fra gammel Tid nedarvet
Sædelighedsfordring — men Opfyldelsen af en Række andre
Betingelser. Der fordredes, at han havde arbejdet 1 å 2 Aar
i Byen, at han »æskede« (begjærede) Lavet et bestemt Antal
Gange og hver Gang »gav« Noget, at han ejede visse Vær-
dier i Værktøjer, Materialer eller rede'Penge, at han gjorde
et tilfredsstillende Mesterstykke og herved gav de vedkom-
mende Skuemestere baade Mad og Drikke, og at han endelig
udredede en »Mesterkost«, d. v. s. gav Lavet et Gilde, der
ofte kunde antage store Dimensioner. I Odense Skræderlav
(1492) skulde den unge Mester give »Kost« to Dage efter
hinanden og hver Dag 4 Skinker, 4 ferske Retter, Steg,
Grød, Ost og Brød ni. m.
Det var ikke Enhvers Sag at yde alt dette. Der behø-
vedes nogen økonomisk Velstillethed dertil, og naar man
samtidig støder päa Bestemmelser om, at Svendene ikke maa
arbejde til Fordel for sig selv, og at Mesterne — i alt Fald
som Regel — ikke maa »stæde Svendene til Halvgjerning
med sig« d. v. s. ikke maa arbejde i Kompagni med dem,
peger dette i samme Retning. De Haandværkere, der vare
naaede til at blive Mestere, ønskede at bevare Mesterskabet og
den dermed forbundne Stilling for sig selv. De vilde danne
en saa vidt muligt sluttet Kreds af Familier, og i Overens-
stemmelse hermed, tilstaa da Skraaerne Mestersønner væsent-
lige Lettelser, naar de ville være Mestere, ligesom ogsaa de
Svende, der ægte Mesterenker eller Mesterdøtre.
Der er ingen Tvivl om, at der her er Forhold, som
Borgemestere og Raad have lukket Øjnene for. Men Haand-
værkernes Sammenslutning i Lav aabnede jo sikkert ogsaa
Udsigter til forøgede Indtægter for Byen, for dens Herre og
for dens Øvrighed. Der ligger et Fingerpeg i, hvad Bi-
skoppen af Roskilde allerede i det 14de Aarhundrede oppe-
bar af en Del Haandværkere i Kjøbenhavn. Slagterne skulde
hver Uge yde ham Kjød til en vis Værdi, Bagerne skulde
hver Uge give ham et Brød til en lybsk Skillings Værdi
samt fede Slottets Svin, og Skomagerne skulde hver St.