Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■■
329
landske og Udenlandske, frit Lov til at gjøre Sko og Støvler
og sælge dem i alle Kjøbstæder. Det er, • som vi se, fuld-
stændig Næringsfrihed, der herved indføres paa Skomager-
haandværkets Omraade, men den kom efter Alt at dømme
ikke langt ud over Papiret. Skomagerne have muligvis
hurtigt lovet Bod og Bedring, thi allerede 1508 og 1509 giver
Kongen sine »kjære Undersaatter af Skomagerhaandværket«
i Odense, Kjøbenhavn og Aalborg nye Skraaer, der paalægge
dem at sælge »Sko og Støvler for redeligt og skjelligt Kjøb«,
men saa ogsaa udtrykkeligt forbyde fremmed Indførsel af
Sko og Støvler til de vedkommende Byer.
Forholdene bleve sikkert kun lidet forandrede, og hvad
Betingelserne for at blive Mester angaar, da forblev Alt absolut
ved det Gamle. Der fordres Mestersvendsaar, Æskning af
Lavet, Mesterstykke og Mesterkost, uden Hensyn til at der
overfor disse Fordringer ganske sikkert var en ikke ringe
Utilfredshed tilstede, hvad der formentlig kan ses af Kristian
II’s Lovgivning.
Denne Konge, der karakteristisk nok en kort Tid op-
drages i et borgerligt Hus, og som føler Interesse i at gavne
Borgerstanden, viser i sine Love, at han har Respekt for
Haandværket. »Alle Borgersønner i vore Kjøbstæder«, byder
han, »skulle lære et Haandværk, før de give dem til Kjøb-
mandsskab eller Andet, paa det at 0111 Armod gaar dem paa,
de da kan bruge deres Haandværk.« Haandværket erkjendes
for det solide, bærende Grundlag, og imod flere tidligere
Bestemmelser giver han Haandværkerne Tilladelse til paa
anden Haand at drive Handel. De maa tage Skibsparter
med Kjøbmænd og sætte Penge i Kjøbmænds Forretninger.
Men desuagtet er og bliver Haandværkerens sociale Stilling
kun lav ogsaa efter Kristian II’s Bestemmelser. Han gjen-
tager, at ingen Haandværksmand maa tages til Raadmand,
med mindre han vil ophøre med sit Haandværk. Og hvad
Lavene angaar, da er han .dem ikke gunstig, i alt Fald ikke
i deres Forsøg paa at holde Konkurrenter nede. Han paa-
byder, at ingen Haandværker, der vil give sig til noget
Haandværk, maa besværes med nogen uskjellig Bekostning
enten med Kost at gjøre eller anden uskjellig Udgift til Lavet