Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
■■ 329 landske og Udenlandske, frit Lov til at gjøre Sko og Støvler og sælge dem i alle Kjøbstæder. Det er, • som vi se, fuld- stændig Næringsfrihed, der herved indføres paa Skomager- haandværkets Omraade, men den kom efter Alt at dømme ikke langt ud over Papiret. Skomagerne have muligvis hurtigt lovet Bod og Bedring, thi allerede 1508 og 1509 giver Kongen sine »kjære Undersaatter af Skomagerhaandværket« i Odense, Kjøbenhavn og Aalborg nye Skraaer, der paalægge dem at sælge »Sko og Støvler for redeligt og skjelligt Kjøb«, men saa ogsaa udtrykkeligt forbyde fremmed Indførsel af Sko og Støvler til de vedkommende Byer. Forholdene bleve sikkert kun lidet forandrede, og hvad Betingelserne for at blive Mester angaar, da forblev Alt absolut ved det Gamle. Der fordres Mestersvendsaar, Æskning af Lavet, Mesterstykke og Mesterkost, uden Hensyn til at der overfor disse Fordringer ganske sikkert var en ikke ringe Utilfredshed tilstede, hvad der formentlig kan ses af Kristian II’s Lovgivning. Denne Konge, der karakteristisk nok en kort Tid op- drages i et borgerligt Hus, og som føler Interesse i at gavne Borgerstanden, viser i sine Love, at han har Respekt for Haandværket. »Alle Borgersønner i vore Kjøbstæder«, byder han, »skulle lære et Haandværk, før de give dem til Kjøb- mandsskab eller Andet, paa det at 0111 Armod gaar dem paa, de da kan bruge deres Haandværk.« Haandværket erkjendes for det solide, bærende Grundlag, og imod flere tidligere Bestemmelser giver han Haandværkerne Tilladelse til paa anden Haand at drive Handel. De maa tage Skibsparter med Kjøbmænd og sætte Penge i Kjøbmænds Forretninger. Men desuagtet er og bliver Haandværkerens sociale Stilling kun lav ogsaa efter Kristian II’s Bestemmelser. Han gjen- tager, at ingen Haandværksmand maa tages til Raadmand, med mindre han vil ophøre med sit Haandværk. Og hvad Lavene angaar, da er han .dem ikke gunstig, i alt Fald ikke i deres Forsøg paa at holde Konkurrenter nede. Han paa- byder, at ingen Haandværker, der vil give sig til noget Haandværk, maa besværes med nogen uskjellig Bekostning enten med Kost at gjøre eller anden uskjellig Udgift til Lavet