Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
335
udarbejdes en Taxt, og det Samme sker 1607 overfor Sko-
magerne i Helsingør. Men det synes Altsammen ikke at
hjælpe, og saa møde vi Frd. 19. Juni 1613, hvori Kristian IV
fører et Hovedslag mod Landets samtlige Lav.
Da Haandværkslavene »paa det Højeste besvære vore
Undersaatter med hvad de hos dem skulle lade gjøre« —
altsaa ubilligt fordyre deres Varer — forbyder Kongen
strengelig alle Skraaer og al Lavsret. Borgemestere og Raad
i Byerne skulle fratage Lavene deres Skraaer, og Enhver
skal uforment kunne bruge sit Haandværk, naar han har
aflagt sin Borgered og svarer borgerlig Tynge.
Det er Næringsfrihed, der indføres, og Bevægelsen synes
at skulle blive af Varighed, thi 2 Aar efter følger Kristian IV’s
Svoger, den gottorpske Hertug Johan Adolf, det givne Ex-
empel. I Avgust 1615 ophæver han alle Lav i Hertug-
dømmerne. Han bruger nok saa stærke Udtryk som Kri-
stian IV, og da Smedene, Skræderne, Skomagerne og Ba-
gerne i Husum 5 Aar efter søge hans Efterfølger om, at det
af dem tidligere dannede Fælleslav maa blive indført paany,
faa de et bestemt Afslag. — Et Afslag gives ogsaa 1630
Malmøs Haandværkere, da de søge om at faa de dem fra-
tagne Skraaer tilbage, og denne Tilstand var ikke forandret
i 1648.
Det kunde herefter synes, som om Kristian IV havde
naaet sit Maal, som om han havde faaet Bugt med Lavene.
Men en nærmere Undersøgelse turde formentlig vise, at
denne Slutning er forhastet. I Odense bleve Skraaerne fra-
tagne Byens Lav efter Forordningen af 1613, men den
13. Februar 1614 læse vi i Odense Smedelavs Protokol, at
31 Smede i 2 Raadmænds Overværelse erklære, at de »her-
efter som tilforn vil holde vores Lav«, hvad de ogsaa gjøre.
Og hvad der lyder endnu forunderligere, i December 1621
tillader Kristian IV Mesterne i ethvert Haandværk med
Borgemesteres og Raads Betænkende at forfatte nogle visse
Vilkaar, som skulle være forbindende for alle Mestere og
Svende. De skulle have Oldermænd og maa have Lavshus;
der skal være bestemte Læreaar for Drenge og Svende.
Selvfølgelig er dette ikke en Ophævelse af Bestemmelsen