Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
i 1613, men der gaves herved ubetinget Lavstanken ny Vind
i Sejlene. Selv om Oldermandens væsentlige Beskjæftigelse
skulde være »med tre eller fire Mestere en vis Dag om Ugen
at forhøre, hvis Klagemaal mellem Mesterne, Svendene og
Drengene sig maatte begive«; selv om det forbydes at holde
Drikkelag i Lavshuset; selv om Lavsmedlemmerne ikke efter
indbyrdes Aftale maatte sætte Priserne paa deres Varer; selv
om intet Mesterstykke maatte fordres o. s. v., saa ere de
gamle Rammer paany tilladte, og Lavene skulde nok sørge
for, at ^de lidt efter lidt fik det gamle Indhold, hvad der
tydeligt ses af en ny Forordning af Avgust 1622.
Kristian IV kæmper i den mod Haan elværkernes »ind-
bildede, afskaffede Skraaer«, mod »at al Fordel og Arbejde
paa nogle faa Mestere kunde bringes, hvilke det med den
gemene Mands Fordærvelse efter deres eget Tykke kunde
tage betalt«. Og han ivrer ogsaa imod, at de gjenopstaaede
Lav paany havde indført den ældgamle Skik, at alle deres
Medlemmer, Svende og Drenge skulde være ægtefødte, »lige-
som bedre skulde være, at en Uægte sig med Lediggang
skulde opholde end ved et ærligt Haandværk nære og føde«.
De paany til Live kaldte Lav fordrede Ægte- og Lærebreve
og gjorde det mest mulige ud af, at det var paabudt, at
samtlige Lavsmedlemmer, og her imellem altsaa de efter-
haanden indkommnnde unge Mestere, skulde lade sig antegne
hos Oldermanden, hvorfor det nu paabydes, at Enhver alene
hos Øvrigheden skal indskrives paa sit Haandværk, og at
hvert Navn siden skal meddeles vedkommende Oldermand
af Øvrigheden. Til Lavet skulde der kun gives 1 ungarsk
Gylden til den Stues Leje, hvori Lavets Sager afgjordes.
Og dette gjentages i Kristian IV’s store Reces af 1643.
Til Trods herfor gik Lavsudviklingen dog stadig mere
og mere i det ældgamle Spor, og i saa Henseende gav For-
holdene i Hertugdømmerne et stærkt Exempel. Hertug
Johan Adolf havde 1615 ophævet Lavene, og hans Søn
Hertug Frederik havde 1620 nægtet at gjenoprette Lavene
i Husum, men 14 Aar efter havde han skiftet Sind. Fra
1634 vare Lavene i Hertugdømmerne paany i fuldt Flor.
Han udtaler i dette Aar, at den 1615 indførte Næringsfri-