Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
336 i 1613, men der gaves herved ubetinget Lavstanken ny Vind i Sejlene. Selv om Oldermandens væsentlige Beskjæftigelse skulde være »med tre eller fire Mestere en vis Dag om Ugen at forhøre, hvis Klagemaal mellem Mesterne, Svendene og Drengene sig maatte begive«; selv om det forbydes at holde Drikkelag i Lavshuset; selv om Lavsmedlemmerne ikke efter indbyrdes Aftale maatte sætte Priserne paa deres Varer; selv om intet Mesterstykke maatte fordres o. s. v., saa ere de gamle Rammer paany tilladte, og Lavene skulde nok sørge for, at ^de lidt efter lidt fik det gamle Indhold, hvad der tydeligt ses af en ny Forordning af Avgust 1622. Kristian IV kæmper i den mod Haan elværkernes »ind- bildede, afskaffede Skraaer«, mod »at al Fordel og Arbejde paa nogle faa Mestere kunde bringes, hvilke det med den gemene Mands Fordærvelse efter deres eget Tykke kunde tage betalt«. Og han ivrer ogsaa imod, at de gjenopstaaede Lav paany havde indført den ældgamle Skik, at alle deres Medlemmer, Svende og Drenge skulde være ægtefødte, »lige- som bedre skulde være, at en Uægte sig med Lediggang skulde opholde end ved et ærligt Haandværk nære og føde«. De paany til Live kaldte Lav fordrede Ægte- og Lærebreve og gjorde det mest mulige ud af, at det var paabudt, at samtlige Lavsmedlemmer, og her imellem altsaa de efter- haanden indkommnnde unge Mestere, skulde lade sig antegne hos Oldermanden, hvorfor det nu paabydes, at Enhver alene hos Øvrigheden skal indskrives paa sit Haandværk, og at hvert Navn siden skal meddeles vedkommende Oldermand af Øvrigheden. Til Lavet skulde der kun gives 1 ungarsk Gylden til den Stues Leje, hvori Lavets Sager afgjordes. Og dette gjentages i Kristian IV’s store Reces af 1643. Til Trods herfor gik Lavsudviklingen dog stadig mere og mere i det ældgamle Spor, og i saa Henseende gav For- holdene i Hertugdømmerne et stærkt Exempel. Hertug Johan Adolf havde 1615 ophævet Lavene, og hans Søn Hertug Frederik havde 1620 nægtet at gjenoprette Lavene i Husum, men 14 Aar efter havde han skiftet Sind. Fra 1634 vare Lavene i Hertugdømmerne paany i fuldt Flor. Han udtaler i dette Aar, at den 1615 indførte Næringsfri-