Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

337 hed havde frembragt «merkliche Confusion und Ungelegen- heit«, uden at Arbejdet havde vundet noget. Det var ikke blevet bedre og ikke blevet billigere. I September 1634 gjengiver han de 4 sammenhørende Lav i Husum, Sko- magerne, Smedene, Skræderne og Bagerne, »ihre vormals gehabte Aembter und Gilden«, og det saaledes at det fordres, at den, der vil være Mester, skal have vandret i 1 Aar og have arbejdet 2 Aar i Husum. Han skal desuden æske La- vet 3 Gange, forelægge Ægte- og Lærebrev, gjøre Mester- stykke, ved hvis Udførelse det staar ham frit (!) for at give Skuemesterne »ein Paar Kannen Biers und etzlichen Krin- geln«, og endelig skal han erlægge en Afgift til Hertugen og til Lavet efter Lavsskik. Alle gamle Lavssædvaner vaagne paany i Hertugdøm- merne, og det hjælper sikkert ikke, at den egentlige »Amtskost« forbydes ligesom Drikkelag i det Hele, og at en almindelig »Polizei- und Tax-Ordnung« indskærpes, saa me- get mere som hele det gamle økonomiske System bringes paa Fode igjen. Mestersønner begunstiges, naar de ville være Mestere, og den, der ægter en Mesterdatter, faar Lavet for halv Pris. Ingen Mester maa have mere end 2 Svende og en Dreng, »damit der eine sowohl als der ander seine Nahrung haben könne«, og Bønhaseri mulkteres. Ja i de nu hurtigt paa hinanden følgende Vedtægter for Lav i Her- tugdømmernes Byer findes endnu kraftigere Bestemmelser. I flere af Byen Slesvigs Lav optages saaledes kun Mester- børn og Svende, der ægte en Mesterenke, og i flere Lav slaas Mesternes Antal fast; af Linnedvævere maa der saa- ledes i Slesvig By kun være 10. Det er et saa voldsomt og saa ubetinget Tilbagetog, at det er umuligt Andet, end at det faar Indflydelse paa For- holdene i Kongeriget. Vi saa ovenfor, at Lavene her strax søgte at erobre deres gamle Terræn tilbage, saa snart Til- ladelsen i 1621 var given til, at de paany maatte fremstaa, men ogsaa at Kongen søgte at holde igjen, hvad der efter Alt at dømme dog ikke lykkedes. Selvfølgelig vare de Skraaer, der gaves strax efter Forordningen af 1621, i væ- sentlig Overensstemmelse med den, og da Kjøbenhavns 22