Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

 338 Vævere og Snedkere i Januar 1622 fremkom med Forslag til Vedtægter for deres Lav og heri foreslog baade Ægte- breve og Mesterstykker, blev det ikke bevilget, men det varede ikke længe, før Hestefoden viste sig i nyerhvervede Skraaer. I en Skraa for Kjøbenhavns Vantberedere af Oktober 1624 bestemmes det, at. Mesteren for at komme i Lavet skal op- lyse, at han har lært Haandværket hos en ærlig Mester, og at han er født »af ærlige, ægte Forældre«; vil en Mester have sin Søn optagen i Lavet, skal Sønnens Navn i 3 Aar staa indskrevet i Lavets Bog, og naar han derefter optages, skal han vel kun betale 1/3 Gylden, men saa ogsaa »skære sin Proba« d. v. s. gjøre et Slags Mesterstykke. 1627 erklære Kjøbenhavns Borgemestere og Raad, at de ikke ville tage Nogen af Skrædderhaandværket til Borger, førend Oldermand og Hossiddere paa Raadstuen for Retten opkomme og kjende ham dygtig for deres Haandværk ved en Prøve »belangende et Stykke Klæde eller Andet, som de udi deres Lav for Lavets Penge ville kjøbe«. Det vil altsaa sige, at det ud- stedte Forbud omgaas derved, at Mesterprøven ikke fordres betalt af Mesteremnet, men af Lavet, saaledes som det ud- trykkeligt siges i de kjøbenhavnske Possementmageres Skraa af 1634, i hvilken der dog samtidigt anvises en Udvej til alligevel at overføre Udgiften paa Mesteremnet: Den der vil være Mester i Lavet, skal have arbejdet 2 Aar paa fremmede Steder og 1 Aar i Byen, hvorefter han skal gjøre en Prøve »hvis Omkostning Lavet selv strax skal betale, medmindre han veed sig det selv til bedre Profit at udbringe«. Med andre Ord: Lavene erobre deres gamle Magt til- bage væsentlig ved, at de paagjældende Byers Borgemestere og Raad se igjennem Fingre dermed, i hvilken Henseende der dog er Undtagelser. I Horsens synes Øvrigheden at have været ganske skrap mod Lavene. En Gang imellem blev der da ogsaa fra oven statueret et Exempel. 1636 over- gik der saaledes Helsingørs Smede en Herredagsdom, fordi de havde optaget »ulovlige Skraaer imod vores Forordning«, og det blev befalet, at Borgemestere og Raad som deres Med- skyldige skulde for Retten tiltales. Men karakteristisk nok