Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

339 bleve de ikke traffede. Aaret efter fik de Kongens Til- givelse, »dog at de ikke tiere udi saadanne Forseelser sig lade finde«. Det er en mærkelig Tilværelse, Lavene føre. Kun i deres ydre Form ere de tilladte, nogen reel Ret have de ikke, og dog udvikler Lavslivet sig fuldstændigt som før 1613 med Mesterstykke, Mesterkost og Eneret for Lavenes Medlemmer. Og det mærkeligste af Alt er, at dette, som det synes, anerkjendes af Kristian IV. 1636 hedder det kor- rekt i et kongeligt Brev, at Vedkommende, der har søgt om at maatte bruge sit Haandværk i Kjøbenhavn, kan gjøre det uden at give Noget til Lavet, »eftersom Skraaer og Lave ere afskaffede«, men da Aaret efter en Guldsmed vil ned- sætte sig i Kjøbenhavn, faar han i et Kongebrev at vide, at der formentlig kun maa være et vist Antal Guldsmede i Byen, og at det altsaa kommer an paa, om der er en Plads ledig; er der det, skal han sværge sit Borgerskab og derpaa, »før han tages i Lavet«, gjøre sit Mesterstykke og ellers i andre Maader »udstaa, hvis deres Haandværk saaledes med- fører«. De kjøbenhavnske Vantberederes ovenfor nævnte Skraa af 1624 er stadfæstet af Kristian IV, der endog tillader slut- tede Lav. 1635 gjør han de kjøbenhavnske Skræderes Lav til et sluttet Lav paa 120 Mestere, rigtignok kun for 4 Aar, men 1641 fornyes denne »Frihed« for 10 Aar. Og Bager- lavene synes let at blive gjort »sluttede«. 1635 fastsattes Medlemmerne af Kjøbenhavns Bagerlav til 30, 1637 sættes Antallet af Kjøges Bagere til 37 og 1646 Antallet af Hel- singørs Bagere til 16. Et og Andet kan nu nok være sket uden Kongens direkte Viden. 1635 er han utilfreds med, at Kjøbenhavns Borgemestere og Raad en Del Aar før have givet Kjøben- havns Bagere en Skraa, i hvilken de egenmægtigt havde indført, at det var med hans og Rigsraadets Samtykke. Men ligegyldigt, hvorledes det hænger sammen hermed. Der bliver nok tilbage, hvorefter det tør siges, at Kristian IV overfor Lavene ikke holdt paa sine egne Anordninger. Konge- magten gav med andre Ord Kjøb overfor det praktiske Livs 22*