Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
340
Krav, overfor den faktiske Tilstand. Lavenes Rammer fik
lidt efter lidt deres gamle, fyldige Indhold, og denne Til-
stand fortsattes under den paafølgende Enevoldsmagt. I Kri-
stian V’s Lov og flere andre Bestemmelser erklærer den sig
principielt for Næringsfrihed; særligt tilladte Lav skulle
danne en Undtagelse. Men Undtagelsen blev væsentlig Regel.
Saa godt som alle Fag bleve ordnede i Lav, og til de gamle
Lav føjedes nye. Kobbersmedene og Gørtlerne i Kjøbenhavn
fik Lav 1741, Stolemagerne og Pårykmagerne 1742, Nagel-
smedene, Naalemagerne og Urmagerne 1755. Lavsordningens
bindende og begrænsende Bestemmelser trængte sig uimod-
staaeligt frem. Hele Erhvervslivet blev præget af dem.
Her kunde jeg stanse. Thi jeg har nu givet en Fremstil-
ling af dansk Lavsordning i Belysning af Lavenes Ophævelse
i det 16de og 17de Aarhundrede. Men det er umuligt Andet,
end at der paatrænger sig forskjellige Spørgsmaal, og jeg
skal lade et af dem faa Ord: Men hvorledes kan det være,
at det gaar, som her vist? hvorledes kan det være, at La-
venes Ophævelse i 1526 og 1613 gaar virkningsløst hen og
at deres Ophævelse først bliver til Alvor i 1857?
Hvad Ophævelsen i 1526 angaar, da kjende vi saa lidt
til Forholdene den Gang, at det er vanskeligt at faa Klarhed.
Det ses let, hvorfor de bleve forbudte, men hvorledes det
gik til, at de hurtigt bleve indførte igjen, deri synes det
vanskeligere at faa Indblik. Anderledes stiller det sig, naar
vi vende os til 1613; der synes at kunne paavises en sær-
lig Grund til, at Kristian IV 8 Aar efter paany tillader, at
der dannes Lav.
Vi befinde os paa denne Tid endnu i den livlige Op-
blomstring, som Renæssancen medførte ogsaa paa Industriens
Omraade. Frederik II og Kristian IV vare foretagsomme
og byggende Konger. Det industrielle Liv blomstrede op
under dem, og talrige Haandværkere navnlig fra Tyskland
kom herind. 1610 træder Kristian IV op imod de »Ud-
lændere af Skræderhaandværket«, der i Kjøbenhavn uden