Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34i
Borgerskab holdt Værksteder med endog 8 å 10 Svende.
Byen synes fuld af Fremmede, der søge Arbejde, og 1623
forbyde Borgemestere og Raad, at ingen Borger i Byen maa
tage »fremmede Haandværksgeseller« i Logis, »undtagen de
efter kgl. Maj.s Mandater og Borgemestere og Raads For-
ordning ere some Borgere udi Lavene indtagne ellei og
betjene ærlige Mestere for Kost og Løn, eftersom ethvert
Haandværk deres Lavsskraa og Ret videre udviser og for-
melder«. Den i Mellemtiden stedfundne Ophævelse af La-
vene havde vist sig farlig overfor de fremmede Svende, der
gjorde sig »oprørske og, saa tidt dennem lyster, drev Rotteri
eller særdeles Sammenkomst«. Samfundet behøvede Lavene
for at holde Styr paa de urolige Elementer, ikke at tale om,
at Lavsordningens bindende og begrænsende Bestemmelser
supleredes af en anden Række Bestemmelser i hjælpende og
understøttende Retning.
Her er sikkert Anledningen til, at Lavene i 1621 paany
bleve tilladte som ordnende Rammer, men Grunden til, at
disse Rammer efterhaanden fik hele deres gamle Indhold til-
bage, maa sikkert søges dybere. Og naar Lavene bestaa og
voxe under Enevælden, er det da næppe heller tilstrækkeligt
alene at henvise til den nu opkomne Zünftighed.
Fra omtrent 1600 møde vi den fra Tyskland indførte
Handwerksgewohnlieit her i Landet. Som de gamle Gildei og
de efter dem følgende ældste Lav under Katholicismen havde
haft et vist kirkeligt Tilsnit, deres egen Skraapräest, et Alter
i en Kirke, bestemte Processioner o. s. v., saaledes fik La-
vene nu en Række zünftige Skikke, i hvilke Drengen ind-
viedes, naar han under bestemte Ceremonier gjordes til
Svend. Han lærte da, hvorledes han skulde træde frem for
Lavets aabne Lade, der betegnede den zünftige Sammen-
komst, hvorledes han skulde drikke af Velkomsten, hvorledes
han skulde vandre paa Professionen, og hvorledes han skulde
give Lavets Gruss, det gjensidige Frimurertegn indenfor
Lavet i en stor Del af Evropas Lande. Da de kjøbenhavnske
Vævere og Snedkere i Januar 1622 ansøge om at faa Lavs-
vedtægter, fremdrage de som et væsentligt Moment Hensynet
til fremmede Steder, »hvor Amterne holdes vedlige og ved