Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
34i Borgerskab holdt Værksteder med endog 8 å 10 Svende. Byen synes fuld af Fremmede, der søge Arbejde, og 1623 forbyde Borgemestere og Raad, at ingen Borger i Byen maa tage »fremmede Haandværksgeseller« i Logis, »undtagen de efter kgl. Maj.s Mandater og Borgemestere og Raads For- ordning ere some Borgere udi Lavene indtagne ellei og betjene ærlige Mestere for Kost og Løn, eftersom ethvert Haandværk deres Lavsskraa og Ret videre udviser og for- melder«. Den i Mellemtiden stedfundne Ophævelse af La- vene havde vist sig farlig overfor de fremmede Svende, der gjorde sig »oprørske og, saa tidt dennem lyster, drev Rotteri eller særdeles Sammenkomst«. Samfundet behøvede Lavene for at holde Styr paa de urolige Elementer, ikke at tale om, at Lavsordningens bindende og begrænsende Bestemmelser supleredes af en anden Række Bestemmelser i hjælpende og understøttende Retning. Her er sikkert Anledningen til, at Lavene i 1621 paany bleve tilladte som ordnende Rammer, men Grunden til, at disse Rammer efterhaanden fik hele deres gamle Indhold til- bage, maa sikkert søges dybere. Og naar Lavene bestaa og voxe under Enevælden, er det da næppe heller tilstrækkeligt alene at henvise til den nu opkomne Zünftighed. Fra omtrent 1600 møde vi den fra Tyskland indførte Handwerksgewohnlieit her i Landet. Som de gamle Gildei og de efter dem følgende ældste Lav under Katholicismen havde haft et vist kirkeligt Tilsnit, deres egen Skraapräest, et Alter i en Kirke, bestemte Processioner o. s. v., saaledes fik La- vene nu en Række zünftige Skikke, i hvilke Drengen ind- viedes, naar han under bestemte Ceremonier gjordes til Svend. Han lærte da, hvorledes han skulde træde frem for Lavets aabne Lade, der betegnede den zünftige Sammen- komst, hvorledes han skulde drikke af Velkomsten, hvorledes han skulde vandre paa Professionen, og hvorledes han skulde give Lavets Gruss, det gjensidige Frimurertegn indenfor Lavet i en stor Del af Evropas Lande. Da de kjøbenhavnske Vævere og Snedkere i Januar 1622 ansøge om at faa Lavs- vedtægter, fremdrage de som et væsentligt Moment Hensynet til fremmede Steder, »hvor Amterne holdes vedlige og ved