Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

342 Magt«, for at danske Svende »ej der skulle spottelig for- haanes«. Og da Kjøbenhavns Gørtlere 1741 faa Lav, er Systemet fuldt udviklet. Gørtlerne klagede over, at de »snart ingen Svende fra fremmede Steder skulde kunne bekomme, af Aarsag at de ej her udi Landene skal kunne paa Gørtler- Professionen rejse«. Og saa fik de Lavet. Men det er hverken Lavenes Virksomhed som Politi- myndighed eller som Understøttelseskasse eller Forholdet til Udlandets Lav, der gjør, at Lavsordningen, ofte imod den almindelige Lovgivnings Bestemmelser, virker og trives. Det er, som tidligere her paa Mødet udtalt, Samfundets na- turlige Udvikling eller rettere Ikke-Udvikling, der bevirker dette. De forskjellige Steders Haandværk staa nemlig stadig som Forsynere af et kun snevert Marked, der kun kan modtage en begrænset Produktions Tilvirkninger, og som staar uforstaaende overfor en spekulerende Konkurrence. En gjennemført Næringsfrihed vilde hurtigt have fyldt det med en uafsættelig og derfor værdiløs Mængde Varer. Den lavs- mæssige Produktion svarede naturligt til disse Forhold. Den maatte derfor vedblive, saa længe disse stod uforandrede, og det gjorde de, til Kommunikationsforholdene udvikledes paa en næsten vidunderlig Maade ved Dampens Magt. 1790 var den første Dampmaskine kommen i Gang i Danmark, men endnu dæmrede kun den nye Tid. En stor Tømmerstrike 1794 i Kjøbenhavn førte til Nedsættelsen af en Kommission, hvis Arbejder fik Udslag i en alt Andet end lavsvenlig Forordning af Marts 1800, der bl. A. gav Svendene en forholdsvis let Adgang til at blive Frimestere. Men den nye Tid var endnu ikke virksom. 20 Aar efter blev Frimesterretten tagen tilbage igjen. Man ængstedes ved den Mængde Svende, der ad denne Vej søgte at blive selv- stændige. Kun Lavsmestere erkjendtes paany som Mestere! Men som i længst forsvundne Tider bestemte jo ogsaa Øvrig- heden endnu ved periodiske Taxier, hvad Bagerne skulde have for deres Brød og Slagterne for deres Kjød, ligesom hvad en Mur- og Tømmersvend skulde have i Dagløn. Et- hvert Sted dannede endnu en besværligt tilgængelig, for sig