Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
347 Kreditforhold, vil det være rigtigt først kortelig at gjennem- gaa de under den nuværende Retstilstand gjældende Regler samt ledsage dem med en kort Fremstilling af, hvorledes de have virket og have maattet virke i Praxis. II. Den for Tiden bestaaende danske Lovgivning indeholder ikke nogen Regel, der særlig sikrer de i et Bygningsfore- tagende deltagende, Haandværkere og Leverandører med Hen- syn til at erholde Dækning for deres Tilgodehavende for leveret Arbejde eller Materiale, bortset fra den i Konkurs- loven af 25. Marts 1872 § 33 Nr. 2 f. indeholdte, ved hvilken Haandværkssvende, Haandværksdrenge og Daglejere i Kon- kurstilfælde betragtes som priviligerede Fordringshavere for deres Krav paa Betaling for Arbejde, ydet i det sidste Aar før Konkursen. Saalænge de derfor ikke efter Erhvervelse af en retskraftig Dom eller Forlig have gjort Exekution i vedkommende Ejendom, hvor dette paa Grund af Kon- traktens direkte Afslutning med Bygherren lader sig gjøre, eller af Bygherren har erholdt Pantesikkerhed deri, er deres Stilling ikke i nogensomhelst Henseende bedre end enhver anden personlig Kreditors, undtagen maaske for det af dem ydede Materiales Vedkommende, forsaavidt dette i det paa- gjældende Tilfælde kun maatte være blevet afhændet saa- ledes, at det først ved Erlæggelse af den stipulerede Pris op- hører at være Materialyderens Ejendomsret underkastet. I saa Tilfælde maatte man nemlig vistnok indrømme at Material- yderen, og det vistnok hvad enten Kontrakten var afsluttet med Bygherren eller Entreprenøren, maatte være berettiget ikke blot til en jus tollendi 0: en Ret til at borttage de Ma- terialer, der ikke ved Arbejdet paa Bygningen vare bievne bragte i en saa uopløselig Forbindelse med denne, at de ikke uden stort Tab af økonomiske Værdier atter kunne udskilles fra Forbindelsen, men tillige til en Vindikationsret med Hensyn til den Del af Materialet, over for hvilken en saadan jus tollendi ikke vilde kunne udøves. Af Hensyn til Lovgivningens Omsorg for at forhindre unyttig Spild af