Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
 348 Værdier, maatte denne Vindikationsret imidlertid taale en Om- formning. Enten maatte den omformes til en Andelsret i ved- kommende Bygning, altsaa en Medejendomsret, ganske vist ikke for et saa stort Beløb, som efter den indgaaede Kontrakt maatte være skyldigt, men for en saa stor Sum, som Ejendommens eller Bygningens Værdi bevisligt maatte være bleven forøget, hvilken Medejendomsret imidlertid, saalænge indtil Material- yderen, efter opnaaet Forligs- eller Domsgrundlag over Ejeren personlig, maatte faa gjort Exekution i Ejendommen eller Bygningen for et saa stort Beløbs Vedkommende, der sva- rede til Medejendomsretten, sikkert vilde staa tilbage for en- hver af den som Skjødehaver i Pantebøgerne opførte Ejer, før eller efter Medejendomsrettens Erhvervelse, foretagen Pantsætning samt for ethvert over ham erhvervet Exekutions- grundlag, for hvilket der maatte blive foretaget Exekution i Ejendommen eller Bygningen, i al Fald saalænge Andels- haveren endnu ikke, uden eller efter foregaaende Søgsmaal, maatte være bleven indtegnet i Skjøde- og Panteprotokollerne som Medejer pro parte af den paagjældende Ejendom eller Bygning. Eller ogsaa maatte den, hvad man vistnok vilde være mere tilbøjelig til at antage, omformes til en retsbestemt Panteret, hvorved deres Stilling vilde blive saa meget for- trinligere, som de i saa Fald vilde være sikrede overfor de ovenfor omtalte Eventualiteter, idet de i intet Fald, selv ikke i Tilfælde af Ejendomsrettens Overgang, vilde komme til at staä tilbage for senere stiftede Panterettigheder, det være sig villiesbestemte, retsbestemte eller Retspanterettigheder. III. Selv om der nu end imidlertid ikke i Lovgivningen er foreskrevet særlige Regler til Beskyttelse for de i et Bygge- foretagende deltagende Personers Krav paa Tilgodehavende for leveret Arbejde eller Materiale til Byggeforetagendet, har det dog selvfølgelig ikke været Lovgivningens Tanke, at de Paagjældende skulde være tilstrækkeligt beskyttede alene ved deres personlige Krav overfor Entreprenøren, Ejeren eller Bygherren. Ligesom alle andre Forstræknings-