Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

349 givere, har Lovgivningen nemlig ment, at de selv burde sørge for at opnaa Sikkerhed for at erholde deres Tilgode- havende, i hvilken Henseende Panteinstitutet, efter Lovgiv- ningens Mening, skulde kunne aabne dem al fornøden Ad- gang. Dette er ogsaa i visse Henseender ganske rigtigt. Ved, hvor Kontrakten afsluttes med Bygherren, at betinge sig Skadesløsbrev udstedt for Værdien af det af dem leverede Arbejde eller Materiale, med Pant i vedkommende Ejendom, ville de Paagjældende kunne sikre sig Fyldestgørelse fremfor alle Fordringshavere, der først senere maatte erholde Pant eller Exekution i vedkommende Ejendom, og derved altsaa opnaa Sikkerhed for at erholde deres Tilgodehavende i alle Tilfælde, hvor der ikke maatte paahvile Ejendommen særlig store foregaaende Behæftelser. Men Ulykken er jo imidlertid, at dette sidste nu til Dags netop i Regelen vil være Tilfældet, idet Forholdet jo ikke længer er saaledes som tidligere, hvor vedkommende Bygherre af egne Midler foretog Byg- ningsarbejdet, hvorfor Byggedeltagerne kun kunde se hen til Bygherrens Formuetilstand og personlige Kredit, og hvor Lovens Regler derfor maatte anses for fyldestgjørende, hvor- imod Hovedvægten nu lægges paa det økonomiske Udbytte, som den fuldendte Bygning vil kunne paaregnes at afgive, hvorfor Foretagendet i Regelen med alle Deltageres Vidende vil blive opført for fremmede Penge paa Spekulation som et Slags Interessentskabsforetagende, i hvilket Ejeren hyppigt vil være mindst og altid sidst interesseret, og hvor derfor ingen særlig Vægt vil blive lagt paa Bygherrens Formuetilstand og personlige Kredit. De uheldige Følger heraf ville bedst frem- gaa ved Betragtning af hver af de to Hovedformer, under hvilke de almindelige Byggekontrakter sædvanligvis afsluttes, hvor Foretagendet ikke gives i Entreprise, nemlig enten saa- ledes, at Ejeren af Grunden afhændet denne til Kjøberen, for at denne kan foretage et Byggeforetagende derpaa, saaledes at han bliver Ejer saavel af Grunden som af Bygningen, eller saaledes at Ejeren af Grunden selv lader foretage et Bygge- foretagende paa sin Grund, saaledes at han selv bliver Ejer saavel af Grunden som af Bygningen. Ved den første Art af Byggeforetagender vil Forholdet