Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ret betegnende er det ogsaa, at de c. 1200 industrielle An-
læg, som Bayer’s »Dansk Provinsindustri« omfatter, fordele
sig paa ikke mindre end 120 forskjellige Erhverv, og at 52
af disse ere repræsenterede blot med 1 Anlæg hver for hele
Landet, 31 andre med 2—4 hver. Den Støtte, som beslæg-
tede Fabriker gjensidig yde hinanden ved lettere og billigere
Tilførsel af Raa- og Hjælpeprodukter, ved Supplering og Ny-
anskaffelse af Materiel, ved fælles Uddannelse af en oplært
Arbejderstamme og navnlig af det højere Fabrikspersonale,
findes her ikke, og lige saa lidt den Arbejdsdeling, som sæt-
ter Enhver i Stand til at kaste sig over en Specialitet. Tvert-
imod; da de alle hver især væsentlig føle sig henviste til at
arbejde for det lokale Marked, maa de producere alle de for-
skjellige Kvaliteter, som dette forlanger. Man savner et stort,
sluttet, naturligt Marked — et let tilgængeligt Afsætnings-
sted. Den kraftige Ensidighed, som netop udgjør en Fabriks
Styrke, har det derfor hidtil været overmaade vanskeligt at
give den her i Landet. Thi selv i Kjøbenhavn har den in-
dustrielle Virksomhed en lignende spredt Karakter og den
lille Industri er absolut fremherskende, hvad der tilstrækkelig
fremgaar deraf, at der i Gjennemsnit kun kommer omtrent
4 Arbejdere paa hver Bedrift, og at i 1882 knap 40 Eta-
blissementer sysselsatte over 100 Arbejdere hver •— og disse
fordelte sig paa 20 forskjellige Arter Erhverv.
Ikke den mindste Vanskelighed, som den danske Indu-
stri har at kjæmpe med, er Savnet af en egentlig industriel
Arbejderbefolkning. Det er en Selvfølge, at en Industri,
der arbejder under de nys skildrede Vilkaar og som kun
regner med Aartier, hvor andre Lande regne med Aarhun-
dreder, ikke kan forefinde en Arbejderbefolkning med en
igjennem Slægtled nedarvet Fortrolighed med og Kjendskab
til det industrielle Arbejde, og at den Arbejderskare, som
den danske Industri er henvist til at virke med, langtfra
yder den Støtte, som udenlandske Fabriker have i deres
Arbejderstab, at den er mindre produktiv, og at derfor Ar-
bejdskraften, set i Forhold til det Værk, den præsterer, her
i Landet er forholdsvis dyr. Ja, en forholdsvis stor Del af
vort Lands industrielle Arbejdere er, industrielt set, ganske