Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

3^5 Deposition deraf, naar Forfaldstiden er indtraadt. Dog vil vistnok en mere almindelig Benyttelse af Forbudsinstitutet for en stor Del kunne hidføre det samme Resultat, som der vilde kunne opnaas ved Indførelse af en saadan Regel, naar de Paagjældende gjennem Fogeden lod nedlægge Forbud for Bygherren mod Udbetaling til Entreprenøren af en saa stor Del af Entreprisevederlaget, som deres Krav udgjorde, lige- som man ogsaa med Føje kunde lade de Paagjældende, der ikke i Tide havde sikret sig ved at forlange Pant i Ejendom- men som Betingelse for at indlade sig paa Foretagendet, lide Skade for Hjemgjæld. Ligeledes vil vistnok Regelen om, at Haandværksvende og Arbejdsmænd, der arbejde for Dagløn eller Ugeløn, ere fortrinsberettigede til Fyldestgjørelse af Entreprisevederlaget fremfor alle andre Deltagere i et Byggeforetagende, med Fordel kunne overføres i vor Lovgivning, dersom man — hvad der imidlertid vistnok ikke vil kunne bestrides — an- erkjender, at denne Klasse er særligt ugunstigt stillet i Kam- pen for Existensen, og derfor, ikke paa Grund af deres Ar- bejdes økonomiske Betydning, men af Klassehensyn ønsker at stille dem noget heldigere, et Princip, der jo netop har faaet et klart Udslag ved den i Konkurslovens § 33 Nr. 2f indeholdte Bestemmelse. VIL Efter saaledes at have gjennemgaaet New-Yorker Lov- givningen og undersøgt, hvorvidt dens Regler med noget Udbytte kunne overføres i dansk Ret, skal der dernæst gaas over til at undersøge den i Frankrig gjældende Lov- givning, hvor vi i Code Napoleon ville finde Spørgsmaalet særligt behandlet. Efterår Loven har opstillet en Sondring imellem privi- leges og hypotheques og bestemt, at Indehaverne af privileges, ligesom forøvrigt tildels i dansk Ret, skulle gaa forud for alle andre Fordringshavere, endogsaa hypothécaires, opstiller den en Gradation mellem de enkelte privileges og fastslaar, at ethvert til en højere Klasse henført privilege, uden Hensyn til Stif-