Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
den sidste officielle Statistik er af 1882 og omfatter kim
Kjøbenhavn, og de til forskjellig Tid tilvejebragte Oplys-
ninger 0111 den industrielle Virksomheds Omfang ere saa ufuld-
komne og navnlig saa inkongruente, at en egenlig Sammenlig-
ning imellem I ilstanden til forskjellige Tidspunkter er ude-
lukket. Hvad der i saa Henseende er bleven forsømt, vil
nu aldrig kunne gjenoprettes; vi ville altid savne et Ud-
gangspunkt for en virkelig Sammenligning, for en Maaling
af Udviklingen og Fremgangen. Desto vigtigere er det, at
der snarest muligt tages fat paa Opgaven og tilvejebringes en
omfattende og paalidelig Belysning af den danske Industris
nuværende Omfang og Standpunkt, netop fordi vi nu haabe
at se den arbejde sig' kraftigt og godt fremad; thi vi ere
nu i al Fald komne til det Punkt, da denne Industris
Fremgang og yderligere Udvikling bliver af stor Betydning
for hele Danmark.
Vore sidste Folketællinger give os, ret beset, tilstrække-
lig Belæring herom. De vise os, at vor Landbefolkning,
der endnu i Tiaaret 1860—70 voxede med 108,000 Indi-
vider, i det følgende Tiaar 1870—80 kun forøgedes med
70,000 og i Tiaaret 1880—90 kun med 30,000 — og det
uagtet dens naturlige Tilvæxt ved Fødselsoverskud var ikke
mindre end 180,000! Hvad betyde disse Tal? Tages endnu
i Betragtning, at der til »Landbefolkning« henregnes ogsaa
de Næringsdrivende og Handlende paa Landet saa vel som
Arbejderne i de i Landdistrikterne liggende Fabriker, saa vil
det let ses, at selve Landbruget ingen nævneværdig Befolk-
ningstilvæxt har havt i det sidste Tiaar. Naar dette har
givet Anledning til at sige, at Landbruget er foreløbig
mættet med Arbejdskraft, er dette ikke saaledes at forstaa,
at det ikke skulde kunne have Brug for mere Arbejdskraft;
men det har ikke fundet sin Regning ved at betale for
mere; det har foretrukket at erstatte den levende Arbejds-
kraft med Maskinkraft, og de sidste Aartiers Opfindelser i
saa Henseende have ogsaa gjort det muligt for det. Naar
Landdistrikterne i de sidste 1 iaar have skudt 150,000 Men-
nesker fra sig, dels til Byerne, dels til Udlandet, saa viser
dette, at Landbruget ikke har set sig i Stand til at byde dem