Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
389
Lovgivningen overførte Regler kunne sikre sig mod, at noget
af Vederlaget for den forinden Arbejdets Stansning udførte
Del af Entreprisen udbetales Entreprenøren eller andre ube-
rettigede Personer, førend der er sket deres Krav Fyldest.
En væsentlig Anke imod det her fremsatte Forslag vilde
det selvfølgelig være, dersom de foreslaaede Regler uden
stor Vanskelighed vilde kunne omgaas, men i saa Henseende
vil der vist nok i fornødent Fald kunne skaffes tilstrække-
lig Beskyttelse ved Indførelse af Bestemmelser om, at alle
Vedtagelser, der maatte have til Formaal at ændre den ved
Loven fastsatte Ordensfølge mellem Forstrækningsgiverne
og de egentlige Byggedeltagere, skulle være ugyldige, samt
ved ikke at udstrække den de egentlige Byggedeltagere ind-
rømmede Fortrinsret til den økonomiske Leder af Foreta-
gendet, for at ikke Forstrækningsgiveren under dennes
Maske skal kunne skaffe sig, under Form af Honorar for ydet
Arbejde, en tilstrækkelig Præmie til at turde paatage sig
Risikoen som Forstrækningsyder,
Uagtet det saaledes ikke kan siges at være nogen defi-
nitiv Afhjælpning af de herskende Ulæmper, der vilde kunne
naas ved det her fremsatte Forslag, og uagtet dets Gjennem-
førelse i Praxis vistnok vilde støde paa ikke ubetydelige
Vanskeligheder, synes det imidlertid, at Spørgsmaalets Løs-
ning maa gaa i den her antydede Retning, dersom man
overhovedet ønsker ad den civile Lovgivningsvej raadet Bod
paa de fremhævede Ulæmper.
Og i saa Henseende vil der næppe være noget betænke-
ligt i ad Lovgivningsvejen at indføre saadanne Regler som
ovenfor foreslaaet, og lignende Fordringers Fremkomst fra
andre Sider vil ikke kunne virke afskrækkende, eftersom der
kun behøver at tages Hensyn til dem, naar de ikke ville
kunne siges at hvile paa noget Klassebeskyttelsesprincip.
Et andet Spørgsmaal, der imidlertid selvfølgelig først
nøje maa overvejes, er det derimod, om Følgen af de fore-
slaaede Regler ikke let vilde kunne blive, at en altfor stor
Del solide Byggeforetagender vilde hindres foruden de uso-