Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
389 Lovgivningen overførte Regler kunne sikre sig mod, at noget af Vederlaget for den forinden Arbejdets Stansning udførte Del af Entreprisen udbetales Entreprenøren eller andre ube- rettigede Personer, førend der er sket deres Krav Fyldest. En væsentlig Anke imod det her fremsatte Forslag vilde det selvfølgelig være, dersom de foreslaaede Regler uden stor Vanskelighed vilde kunne omgaas, men i saa Henseende vil der vist nok i fornødent Fald kunne skaffes tilstrække- lig Beskyttelse ved Indførelse af Bestemmelser om, at alle Vedtagelser, der maatte have til Formaal at ændre den ved Loven fastsatte Ordensfølge mellem Forstrækningsgiverne og de egentlige Byggedeltagere, skulle være ugyldige, samt ved ikke at udstrække den de egentlige Byggedeltagere ind- rømmede Fortrinsret til den økonomiske Leder af Foreta- gendet, for at ikke Forstrækningsgiveren under dennes Maske skal kunne skaffe sig, under Form af Honorar for ydet Arbejde, en tilstrækkelig Præmie til at turde paatage sig Risikoen som Forstrækningsyder, Uagtet det saaledes ikke kan siges at være nogen defi- nitiv Afhjælpning af de herskende Ulæmper, der vilde kunne naas ved det her fremsatte Forslag, og uagtet dets Gjennem- førelse i Praxis vistnok vilde støde paa ikke ubetydelige Vanskeligheder, synes det imidlertid, at Spørgsmaalets Løs- ning maa gaa i den her antydede Retning, dersom man overhovedet ønsker ad den civile Lovgivningsvej raadet Bod paa de fremhævede Ulæmper. Og i saa Henseende vil der næppe være noget betænke- ligt i ad Lovgivningsvejen at indføre saadanne Regler som ovenfor foreslaaet, og lignende Fordringers Fremkomst fra andre Sider vil ikke kunne virke afskrækkende, eftersom der kun behøver at tages Hensyn til dem, naar de ikke ville kunne siges at hvile paa noget Klassebeskyttelsesprincip. Et andet Spørgsmaal, der imidlertid selvfølgelig først nøje maa overvejes, er det derimod, om Følgen af de fore- slaaede Regler ikke let vilde kunne blive, at en altfor stor Del solide Byggeforetagender vilde hindres foruden de uso-