Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

33 skridt, at ethvert Menneske ogsaa i sin Egenskab af Produ- cent skal kunne gjøre og lade som han vil. Denne Sætning, der jo er i Sammenhæng med hele Aarhundredets ledende Princip: Frihed, er bleven løftet op næsten til en Trossæt- ning, som Ingen lige til den sidste Tid har kunnet røre ved uden at udsætte sig foi at blive stemplet som en Reaktionær, der vilde skrue Udviklingen tilbage. Men medens det 19de Aarhundredes Mennesker ved den umiddelbare Betragtning let komme til at se saaledes paa Spørgsmaalet om Industriens Organisation, saa gjøre vi vel i at erindre, at et Menneske taget fra et af Kulturperiodens svundne Aarhundreder vilde møde Tanken om at lade Er- hvervslivet henligge uden Organisation med mindst lige saa stor Foibavselse. Og altsoni Virkningerne af den ubundne Frihed paa Erhvervslivets Omraade under den frie Konkur- lences Scepter eller A<ig om man vil — har vist sig altsom Overproduktion med efterfølgende Kriser, Arbejdsløs- hed, Usikkerhed i alle Forhold og deraf følgende Utilfreds- hed og Demoralisation har bredt sig i Samfundet, har man dog vovet at tage Spørgsmaalet om Erhvervslivets Organi- sation op til Drøftelse, og som et første Resultat af denne forelagdes der da Samfundet to Løsninger, af hvilke den ene i sit Udspring er revolutionær, nemlig Indførelsen af den socialistiske Statsform, medens den anden er reaktionær, idet den kræver en Tilbagevenden til middelalderlige Lavs- forhold, der hvilede paa ganske andre Forudsætninger end de, paa hvilke Nutidens Erhvervsliv hviler eller Fremtidens kan komme til at hvile. Imellem disse to Yderligheder har der imidlertid arbejdet sig en nationaløkonomisk Skole frem, der tæller nogle af denne Videnskabs mest fremragende Navne mellem sine Føieie, og til hvilken en Række ledende Statsmænd og Praktikere fra Erhvervslivets forskjellige Omraader have sluttet sig og mere og mere slutte sig. Ogsaa denne Skole maa naturligvis optage Tidens mest brændende Spørgsmaal om Erhvervslivets Organisation til Drøftelse, men efter sin Natur maa den arbejde langsomt, hvorfor den ikke vil være i Stand til i dette Øjeblik at frem- 3