Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

34 lægge en- i alle Enkeltheder fix og færdig Plan til Erhvervs- livets Organisation. Den. kan kun angive Hovedfundamen- terne for denne Organisation, den kan varsko Samfundet og lede dets Blik i den rigtige Retning, saaledes at det Nye, der bæres til Verden, finder Samfundet forberedt, saa der er sikkret det en god Modtagelse og en omhyggelig Pleje. Den historisk realistiske Skole, sagde jeg, maa eftei sin Natur arbejde langsomt. Det vilde stride mod dens Natiu at konstruere en Samfundsorden paa et Stykke Papir og foi- lange den paatvungen det virkelige Liv. Dette kan andre Skoler gjøre, der enten gribe tilbage i Fortiden og hente dens Organisation frem uden at tænke over, at den hvilede paa Forudsætninger i de konkrete Forhold, dei \aie ganske andre, tildels-stode ganske i Strid med de Forudsætningel, paa hvilke Nutidens Erhvervsliv hviler; det kan Skoler gjøre, der se bort baade fra Fortid og Nutid og selv konstruere sig en Fremtid, hvis Forudsætning er en Forandring i den menneske- lige Natur, der vilde forvandle Menneskene til Engle, der selvfølgelis; vilde kunne leve under alle mulige Sam fundstil- stande. Men en Skole som den historisk realistiske kan ikke tage sig Sagen saa let. Den arbejder langsomt og maa ar- bejde langsomt, det ligget i dens Natur, dens Navn viser det. At den benytter Fortiden fremgaar deraf, at den kaldei sig historisk, at den tager Hensyn til Nutiden fremgaai af, at den kalder sig realistisk, og at den tager Sigte paa Fremtiden, giver den os daglig Vidnesbyrd om i sine Værker. Men langsomt maa den arbejde, fordi Granskningen i mo- derne Forstand af Fortiden tager Menneskeliv blot for en enkelt Egns Vedkommende, og langsomt maa den gaa frem, fordi den paa Statistik og Iagttagelse beroende videnskabelige Fremstilling af Nutidens konkrete Forhold kun kan ske i Sammenhæng med Udviklingen af disse Forhold, og først naar disse to Hjælpemidler ere udnyttede, først da ser den sig i Stand til at anvise Stedet for og Indretningen af Frem- tidens Samfundsbygning. Men dette tager Tid, og altsom det 19de Aarhundredes Men- nesker mere og mere føle sig ængstede ved at se Virkningerne af det Princip for Erhvervslivet, der er saa at sige Enehersker