Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Hensyn til Haandværkets Produktionsevne, passende Forhold
til Antallet af Forbrugere, og hvad Exporthaandværket angik,
saa arbejdede dette kun i Brancher, hvor den personlige
Tilpasning først krævedes under Produktets videre Forar-
bejdning — Væveriet — eller, hvor netop Produktions-
stedets ejendommelige Smag og Kunstfærdigheden i Ud-
øvelsen gav Varen dens væsentligste Værdi f. Ex.: i Kunst-
haandværket.
De konkrete Forhold altsaa, der gjorde den middelalder-
lige industrielle Organisation mulig, vare det beskyttede Mar-
ked og Haandværkets Teknik, af hvilke det første var netop
som skabt for den sidste. Men det vil allerede heraf være
klart, at indtræder der naturlige Forandringer i disse For-
hold, som ikke Jordens mægtigste Hersker formaar at
stanse eller holde tilbage, saa maa eo ipso Harmonien
brydes, saa maa den haandværksmæssige Driftsform lide der-
under, og fremkommer der da, hidført af disse Forandringer
og af Menneskenes Opfindsomhed nye Driftsformer, der
bedre svare til den foregaaede Forandring i Markedet, da
maa disse tage Teten og blive den herskende Produktions-
form. Men idet da begge de Forudsætninger, hvorpaa den
lavsmæssige Organisation hvilede, ikke existere mere, bliver
det absurd at tro, at man skulde kunne tilvejebringe en
Organisation for en Industri, der hviler paa helt modsatte
Forudsætninger ved at forsøge paa at vække Liv i de gamle
Organisations- og Driftsformer. Det bliver absurd og dertil
ørkesløst, thi det, der interesserer os, er ikke disse Former,
men de Mennesker, der skulle give dem Liv og Indhold, og
disse ere ikke bundne til Formen som Østersen til sin
Skal, men kunne træde bevidst fra den ene Form ind i
den anden; — bevidst, det vil sige med deres Krav formu-
lerede og med deres Midler paa rede Haand.
Ad 2. Angaaende den Maade, paa hvilken Middel-
alderens lavsmæssige Organisation udnyttede de nævnte kon-
krete Forhold til Samfundets og til Lavsmedlemmernes Bed-
ste, skal jeg her kun udtale, at man ved en Række af i det
Enkelte gaaende Regler: Lavsreglerne, Skraaerne, sørgede for,
at Grundlaget for en hvilkensomhelst industriel Organisation